Børn- og ungeydelsen ved 12/2-ordning
Vi er skilt på ny ordning og har en 12/2 samværsaftale, vi har lavet selv. Samværsforælder modtager 1/2 ydelse, men der står i aftalen, at denne har bopælsforælder ret til, såfremt der kan bevises samvær mindre end 5 nætter.
Udbetaling Danmark vil have en aftale fra Familieretshuset for at hjælpe med, at bopælsforældre kan få ydelsen. Familieretshuset vil ikke lave en samværsaftale, når vi selv er blevet enige om en aftale.
Kan det være rigtigt, at bopælsforælder ikke kan få hele ydelsen, fordi samværsforælder nægter at overdrage, når der er tale om en 12/2 ordning?
Svar
Det er en uheldig kombination af regler, der gør, at man havner der, hvor I er havnet, da Udbetaling Danmark ikke accepterer ”hjemmelavede aftaler” – heller ikke hvis den er lavet af en advokat. De accepterer derimod kun aftaler indgået i Familieretshuset, aftaler tilført retsbog eller domme.
Man kan sige, at du tvinges til at indbringe en sag om nedsættelse af samvær for Familieretshuset, som du reelt ikke ønsker. Der er pt ikke nogen god løsning på udfordringen, når der er den ønskede samværsaftale.
Har du brug for hjælp?
Første henvendelse er gratis
I hverdagene svarer eller ringer vi tilbage inden
for 24 timer. Ved akut brug for hjælp bedes du
ringe på +45 20 45 55 85.