Hvad skal der skal til for at ophæve fælles forældremyndighed?
Hvad skal der skal til for at ophæve fælles forældremyndighed?
Er det fx nok, at jeg ikke opsøger og informerer ham om skole/hjem samtaler mv., som han selv kan finde info om på Aula? Jeg orker ikke også at skulle tage ansvar for ham og hans deltagelse i møder mv. omkring børnene.
Jeg synes, at vi er i høj konflikt. Han har modarbejdet på stort set alle indgåede aftaler. Lige nu har vi ingen kontakt overhovedet, udover ganske sporadisk SMS.
Men jeg bliver nervøs for, hvad han kan finde på og derfor mit spørgsmål.
Svar
Der skal rigtig meget til, før der kan blive tale om fuld forældremyndighed.
I praksis kræver det, at I er uenige om væsentlige beslutninger omkring barnet/børnene. Dette kan eksempelvis være, hvorvidt der skal udstedes pas, om udredning, om medicinering, om dåb/konfirmation, om skolevalg eller lignende.
Almindelige “hverdagsuenigheder” kan ikke føre til ophævelse af fælles forældremyndighed. Heller ikke hvis den ene part undlader at møde op til skole/hjem, medmindre der skal drøftes særlige tiltag.
Det er ikke dit ansvar at holde ham opdateret om møder på skolen. Han har selv ansvaret for at følge med på Aula.
Har du brug for hjælp?
Første henvendelse er gratis
I hverdagene svarer eller ringer vi tilbage inden
for 24 timer. Ved akut brug for hjælp bedes du
ringe på +45 20 45 55 85.