Hvem har ret til at modtage børn- og ungeydelsen?

Jeg er mor til to børn på 2 og 4 år. Deres far og jeg er ved at gå fra hinanden. Vi er enige om, at der skal være bopæl hos mig, og at der skal være samvær i en 7/7-ordning. 

Hvem har ret til at modtage børn- og ungeydelsen?

 

Svar

Når I går fra hinanden nu, vil ydelsen i udgangspunktet blive delt mellem jer ligeligt. Dette kan ændres, så den ene af jer får det fulde beløb. Der kan ikke laves andre mulige delinger, det er enten 100/0 eller 50/50. 

Hvis I er enige om at afvige udgangspunktet, kan I gøre dette via borger.dk. 

Er I ikke enige, så er det straks mere udfordrende, men du kan få hele børne- og ungeydelsen, hvis barnet har bopæl hos dig, og du kan dokumentere, at dit barn opholder sig hos dig minimum 9 dage ud af en periode på 14 dage. 

Følgende accepteres som dokumentation:

  1. En aftaleblanket om samvær underskrevet af Familieretshuset (blanketten skal være underskrevet på et møde i Familieretshuset).
  2. Et forlig indgået i Familieretshuset, som fremgår af et mødereferat eller et dokument, der særskilt gengiver samværsaftalen.
  3. Et forlig indgået i retten, som er tilført retsbogen.
  4. En samværsafgørelse om endeligt fastsat samvær fra Familieretshuset eller Ankestyrelsen (afgørelsen kan ikke bruges, hvis samværet er fastsat for en midlertidig periode).
  5. En dom om endeligt fastsat samvær fra domstolene eller Familieretten (dommen kan ikke bruges, hvis samværet er fastsat for en midlertidig periode).

Hvis ikke du har nogle af de ovenstående dokumenter, kan du søge om ophævelse af samvær eller fastsættelse af samvær ved Familieretshuset. Det kan du også gøre, når du er bopælsforælder. 

I de tilfælde, hvor der aldrig har været samvær eller på nuværende tidspunkt ikke er samvær, kan du som bopælsforælder altså sende en ansøgning til Familieretshuset om, at de træffer afgørelse om, at samværet ophæves. Ansøgningen kan sendes, selvom samværsforælderen ikke ønsker at opstarte en sag om samvær ved Familieretshuset. 

På den måde kan du fremskaffe den dokumentation, som er nødvendig for at få tildelt hele Børne-og ungeydelsen.

GÃ¥ tilbage

Forside: 3. sektion / FAQ (Formular)

Har du brug for hjælp?

Første henvendelse er gratis
I hverdagene svarer eller ringer vi tilbage inden
for 24 timer. Ved akut brug for hjælp bedes du
ringe på +45 20 45 55 85.