Kan jeg flytte til udlandet med vores fælles barn?

Jeg vil gerne flytte til Sverige. Jeg bor i København med min datter på fem år, og min datters far bor i Herning. 

Min datter er på samvær hos sin far cirka hver fjerde weekend, men jeg har ikke den store tilknytning til Danmark, da jeg har haft hele min opvækst i Sverige, og det er også der, min familie og mine venner bor. 

Hvad skal jeg gøre? Min datters far vil ikke samtykke i flytning til udlandet/Sverige.

Svar

Svaret afhænger af, om der er fuld eller fælles forældremyndighed.

Hvis der er fælles forældremyndighed, er det den forælder, som barnet bor hos, der kan bestemme, hvor i landet barnet skal bo. Hvis der i denne situation er en forælder, der gerne vil flytte til udlandet (herunder også Grønland eller Færøerne) med barnet, skal I være enige om det, ellers vil det være op til Familieretten at afgøre.

Hvis du har forældremyndigheden alene, kan du i princippet flytte til udlandet med barnet uden samtykke fra den anden forælder. Du har stadig pligt til at varsle den anden forælder om flytningen, efter Forældreansvarslovens § 18.

Varslingsreglens formål er, at forældrene kan aftale samvær efter ændringen, men også at den anden forælder kan starte en sag i Familieretshuset med henblik på at opnå del i forældremyndigheden og måske søge bopælen.

Under en sag om bopæl i udlandet har Familieretten efter Forældreansvarslovens § 17, stk. 1, 2. pkt. mulighed for at træffe afgørelse om, at barnet skal have bopæl hos den ene forælder i udlandet.

Gå tilbage

Forside: 3. sektion / FAQ (Formular)

Har du brug for hjælp?

Første henvendelse er gratis
I hverdagene svarer eller ringer vi tilbage inden
for 24 timer. Ved akut brug for hjælp bedes du
ringe på +45 20 45 55 85.