Samvær under tvangsadoption
Vores barn er blevet bortadopteret med tvang. Vi har hørt, at vi kan søge samvær, er dette korrekt?
Svar
Ja det er korrekt, og det burde I også være oplyst om i forbindelse med tvangsadoptionssagen. Der er en regel i Forældreansvarslovens § 20 a, som giver mulighed for samvær mellem bortadopterede børn og deres biologiske ophav.
Der er på det seneste truffet tre afgørelser i Højesteret ud fra praksis i menneskerettighedsdomstolen, som alle går i retning af, at der skal være samvær mellem de biologiske forældre og et bortadopteret barn, medmindre der er forhold, der klart taler imod dette. Det er i øvrigt vores opfattelse, at denne bestemmelse ikke kun gælder for tvangsadoptioner, men også ved andre adoptioner.
Det er en vanskelig problemstilling, for adoptanter, der stiller sig til rådighed for ”national adoption”, modtager ofte børn, der er bortadopterede med tvang. Disse adoptivforældre, skal forberede sig på talrige samværssager i Familieretshuset og Familieretterne, mens barnet er under 18 år, herunder også, at fastsættes der samvær til de biologiske forældre, så ender adoptanterne langt hen ad vejen som plejeforældre, blot uden løn.
Både forældre, der har fået tvangsbortadopteret deres barn, og adoptanter, der har spørgsmål, er velkomne til at ringe for en uddybende snak om problemstillingerne ovenfor.
Har du brug for hjælp?
Første henvendelse er gratis
I hverdagene svarer eller ringer vi tilbage inden
for 24 timer. Ved akut brug for hjælp bedes du
ringe på +45 20 45 55 85.