Spørgsmål om børnebidrag
Jeg er enlig forsørger, og jeg har mine børn på 8 og 11 år boende 9/5. Jeg har været skilt fra deres far siden sommeren 2019.
Deres far er gået fra at være pædagog til nu at være SFO-leder. Vores kommunikation er dags dato nærmest nul, og han holder meget på sine penge, og jeg er ret sikker på, at hans indkomst overstiger grænsen for at skulle betale mere i det månedlige.
Hvordan finder jeg ud af, om hans løn er over grænsen? Hvis den er det; hvordan får jeg et højere beløb hver måned? Og er det med tilbagevirkende kraft?
Svar
Den eneste reelle mulighed, du har for at finde ud af hans aktuelle indkomstniveau, og dermed finde ud af, om han betaler det, han skal, er at “tage chancen” og søge gennem Familieretshuset.
De indhenter skatteoplysninger. Så afhængig af, hvornår lønstigningen er sket, skal du huske dem på at bede om aktuelle lønoplysninger.
Har du brug for hjælp?
Første henvendelse er gratis
I hverdagene svarer eller ringer vi tilbage inden
for 24 timer. Ved akut brug for hjælp bedes du
ringe på +45 20 45 55 85.