Biologiske forældres ret til samvær med tvangsbortadopterede børn

Når et barn bliver bortadopteret, sker der et grundlæggende skifte i barnets tilknytning, hvor barnet overgår fra én familie til en anden. I nogle tilfælde sker adoptionen med samtykke, mens den i andre tilfælde gennemføres som en tvangsbortadoption. Tvangsbortadoption anvendes i situationer, hvor det vurderes, at barnet ellers vil lide alvorlig skade, og hvor problemerne ikke kan løses i hjemmet, og hvor det vurderes at de biologiske forældre ikke på sigt, vil kunne opnå tilstrækkelig forældreevne og tilknytning til barnet.

Et centralt og aktuelt spørgsmål i disse sager er, om de biologiske forældre har ret til samvær med barnet efter bortadoptionen. Spørgsmålet har stor betydning for både biologiske forældre, adoptivforældre og barnet selv. Samtidig er det et område, hvor praksis har udviklet sig markant i de senere år, og hvor juridisk rådgivning ofte er nødvendig.

Denne artikel gennemgår reglerne om samvær med tvangsbortadopterede børn, herunder hvad der gælder efter dansk ret, hvordan sagerne behandles, og hvilke forhold der har betydning for vurderingen.

Hvad er samvær i sager om tvangsbortadoption?

Samvær dækker over den tid, hvor en person, der ikke har den daglige omsorg for barnet, har kontakt med barnet. I sager om tvangsbortadoption handler det typisk om samvær mellem barnet og dets biologiske forældre, men det kan også omfatte bedsteforældre, søskende eller andre slægtninge.

Udgangspunktet ved adoption er, at der sker et fuldt familieskifte, hvor barnet får nye juridiske forældre. Alligevel åbner forældreansvarslovens § 20 a mulighed for, at der kan fastsættes samvær med biologiske slægtninge, hvis det vurderes at være bedst for barnet. Samvær er dermed ikke udelukket, men vil altid bero på en konkret vurdering.

Retsgrundlaget for samvær

Reglerne om samvær med tvangsbortadopterede børn bygger på en kombination af dansk lovgivning og internationale forpligtelser. Efter dansk ret er det afgørende hensyn altid barnets bedste, hvilket er et grundlæggende princip i alle sager om forældremyndighed, samvær og adoption.

Samtidig skal de biologiske forældres rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention respekteres. Dette skaber en balance, hvor der både skal tages hensyn til barnets trivsel og forældrenes ret til familieliv. Sagerne er desuden kendetegnet ved høj grad af anonymitet, hvilket betyder, at adoptivforældrene og barnet som udgangspunkt ikke kan identificeres. Derfor er det altid domstolene, der træffer afgørelse om samvær i disse sager.

Hvornår kan der fastsættes samvær?

Om der skal fastsættes samvær, afhænger af en konkret vurdering. Der findes ikke en fast regel om, at der enten skal eller ikke skal være samvær. Tidligere var udgangspunktet i praksis, at der ikke blev fastsat samvær efter tvangsbortadoption. Dette har ændret sig i nyere praksis.

Højesteret har i nyere afgørelser fastslået, at et generelt udgangspunkt om ikke at fastsætte samvær kan være i strid med menneskerettighederne. Det betyder, at der i dag skal foretages en konkret og nuanceret vurdering i hver enkelt sag.

Ved vurderingen lægges der først og fremmest vægt på barnets bedste. Det indebærer en vurdering af barnets trivsel, behov for stabilitet og mulighed for at udvikle sig i trygge rammer. Derudover indgår barnets tilknytning til henholdsvis adoptivforældre og biologiske forældre. Hvis barnet ikke har haft kontakt til de biologiske forældre i længere tid, kan det tale imod samvær.

Det vurderes også, om samvær kan skabe belastning for barnet, herunder om det kan føre til utryghed eller forstyrre barnets udvikling. Endelig indgår de biologiske forældres forhold i vurderingen, herunder eventuelle tidligere problemer med misbrug, vold eller manglende omsorg. Sidst men ikke mindst, spiller de biologiske forældres rettigheder efter menneskeretskonventionen stort ind. 

Sagsbehandlingen i samværssager

Hvis en biologisk forælder ønsker samvær med et tvangsbortadopteret barn, skal der indgives en ansøgning til Familieretshuset. Familieretshuset har herefter ansvaret for at oplyse sagen og indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kunne træffe en afgørelse.

Det betyder, at Familieretshuset typisk indhenter udtalelser fra relevante fagpersoner, herunder psykologer eller andre, der har kendskab til barnets situation. I nogle tilfælde kan det være en fordel selv at bidrage til sagens oplysning, hvis man som part er i besiddelse af relevante oplysninger.

Indhentelse af oplysninger om barnet, kræver accept fra adoptanterne, som på dette tidspunkt vil have forældremyndigheden over barnet.

Hvis parterne ikke kan blive enige om samværet, sendes sagen videre til Familieretten, som træffer afgørelse. Afgørelsen kan i visse tilfælde indbringes for højere instans, hvis der gives tilladelse til dette.

Hvordan fastsættes samvær i praksis?

Hvis der fastsættes samvær, vil det ofte ske under særlige vilkår. Det skyldes, at der skal tages hensyn til både barnets trivsel og anonymiteten omkring adoptionen.

Samvær kan derfor være overvåget, hvilket betyder, at en repræsentant fra myndighederne er til stede under samværet. Det kan også være begrænset i omfang, så der kun er kontakt få gange om året. I mange tilfælde fastsættes der også vilkår, som skal sikre, at adoptivforældrenes identitet ikke afsløres, og at barnet ikke udsættes for unødig belastning.

Formålet med disse vilkår er at skabe en balance mellem barnets behov for ro og de biologiske forældres ønske om kontakt.

Hvornår kan samvær nægtes?

Samvær kan nægtes, hvis der er alvorlige bekymringer for barnets trivsel eller sikkerhed. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis der tidligere har været vold, misbrug eller alvorlig omsorgssvigt.

Hvis samvær vurderes at kunne skade barnet eller skabe utryghed, vil hensynet til barnet veje tungere end ønsket om kontakt. I sådanne situationer vil der som udgangspunkt ikke blive fastsat samvær.

Hvis der allerede er fastsat samvær, men det ikke gennemføres, kan der opstå en sag om fuldbyrdelse. Her vil retten tage stilling til, om samværet skal gennemføres, ændres eller ophøre.

Bevis og dokumentation i samværssager

Dokumentation spiller en afgørende rolle i sager om samvær med tvangsbortadopterede børn. Det er ikke tilstrækkeligt at opleve en situation som urimelig. Der skal kunne fremlægges oplysninger, der viser, hvordan samvær vil påvirke barnet.

Det kan blandt andet være udtalelser fra fagpersoner, tidligere sagsmateriale eller oplysninger om barnets trivsel. Da sagerne ofte er komplekse og præget af anonymitet, kan det være vanskeligt selv at fremskaffe tilstrækkelig dokumentation. Derfor kan det være en fordel at få juridisk bistand.

Fri proces og økonomisk støtte

I sager om samvær mod bortadopterede børn kan der søges fri proces, også hvis de økonomiske betingelser ikke er opfyldt. Det betyder, at staten dækker omkostningerne ved retssagerne i videre omfang, end de almindelige sager om samvær.

Fri proces dækker typisk fra det tidspunkt, hvor sagen behandles i Familieretten. Derudover kan nogle have retshjælpsdækning gennem deres forsikring, hvilket kan give økonomisk støtte til advokatbistand ved sagens behandling i Landsretten.

Hvad kan du gøre, hvis du ønsker samvær?

Hvis du som biologisk forælder ønsker samvær med dit tvangsbortadopterede barn, er det vigtigt at søge rådgivning i tide. Sagerne er komplekse, og udfaldet afhænger af en konkret vurdering.

En advokat med speciale i familieret kan hjælpe med at vurdere, om der er grundlag for samvær, og sikre at sagen bliver korrekt oplyst. Advokaten kan også rådgive om processen og repræsentere dig i møder og ved retten.

Hvad kan du gøre, hvis du ikke ønsker samvær?

Hvis du som adoptant bliver mødt med ansøgninger om samvær fra slægtninge til barnet, så er det vigtigt at søge rådgivning i tide. Vi oplever desværre ikke at der vejledes korrekt fra Familieretshuset, herunder at det er adoptanterne der selv bestemmer om de ønsker at medvirke til sagens oplysning, og hvilke oplysninger der skal tilgå de biologiske forældre. Herunder er det – for mange – ekstremt vigtigt at anonymiteten bliver opretholdt. 

En advokat med speciale i disse sager, vil kunne rådgive og vejlede til hvordan sagerne bedst håndteres ud fra det ønske du/I har. Advokaten kan også rådgive om processen og repræsentere dig i møder og ved retten.

Hos Håkonsson Advokater har vi erfaring med sager om samvær og tvangsbortadoption. Vi tilbyder en konkret vurdering af din sag og hjælper dig med at forstå dine muligheder.

Kontakt os for en uforpligtende samtale om din situation.

Gå tilbage