Hvad er bedrageri?

Bedrageri er en strafbar berigelsesforbrydelse i straffelovens kapitel 28. Efter straffelovens § 279 straffes den, der for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse hos en anden og derved bestemmer den pågældende til en handling eller undladelse, hvorved der påføres formuetab. Kernen i bedrageri er derfor en svigagtig vildledning, der fører til et uberettiget økonomisk tab.

I digitale sager kan forholdet i stedet være databedrageri efter straffelovens § 279 a. Bestemmelsen omfatter retsstridige indgreb i eller påvirkning af elektronisk databehandling med henblik på uberettiget vinding.

Afgrænsning til andre formueforbrydelser

Bedrageri skal adskilles fra andre formueforbrydelser.

Mandatsvig efter § 280 handler om misbrug af en adgang eller stilling til at handle på en andens vegne. Ved bedrageriet er det derimod vildledningen af den, der træffer dispositionen, som er det centrale.

Underslæb efter § 278 vedrører tilegnelse eller misbrug af betroede midler. Hvor det bærende element er vildledning, vil forholdet typisk høre under § 279 og ikke § 278.

Hvornår er der tale om bedrageri?

Der vil typisk være tale om bedrageri, når følgende betingelser er opfyldt:

Vildledning, hvor gerningspersonen fremkalder, bestyrker eller udnytter en vildfarelse hos den forurettede.
Bestemmende vildfarelse, hvor vildledningen får den forurettede til at handle anderledes eller undlade at handle på en måde, som vedkommende ellers ikke ville have gjort.
Formuetab, hvor handlingen eller undladelsen medfører et økonomisk tab for den forurettede eller en anden, som dispositionen vedrører.

Typiske eksempler på bedrageri

Salg på urigtigt grundlag

Der kan være tale om bedrageri, hvis en vare sælges på baggrund af urigtige oplysninger om for eksempel art, kvalitet, stand eller historik. Det kræver dog normalt, at der er handlet forsætligt, og at der er givet oplysninger, som går væsentligt ud over almindelig salgsmæssig anprisning.

Lån og kreditkøb på falske oplysninger

Optagelse af lån eller køb på kredit ved at give urigtige oplysninger kan udgøre bedrageri. Det samme kan gælde, hvis en person indgår aftalen uden reel betalingsevne eller uden vilje eller hensigt til at betale.

Forsikringssvindel

Hvis en forsikringsudbetaling opnås ved urigtige eller svigagtige oplysninger, kan der være tale om bedrageri. Det gælder eksempelvis urigtige anmeldelser om tyveri eller urigtige oplysninger om skadens tidspunkt. Ved brandforsikring findes der desuden en særregel i straffelovens § 181, stk. 2, som har en højere strafferamme.

Socialt bedrageri

Urigtige oplysninger eller fortielser med henblik på at opnå sociale ydelser kan efter omstændighederne straffes som socialt bedrageri. Straffelovens § 289 a anvendes på dette område, og strafferammen er bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Digitalt bedrageri

Ved databedrageri efter straffelovens § 279 a er det ikke et krav, at en fysisk person er blevet vildledt til at foretage en disposition. I stedet retter bestemmelsen sig mod retsstridige ændringer, tilføjelser eller sletninger af oplysninger eller programmer eller anden påvirkning af elektronisk databehandling med henblik på uberettiget vinding.

Bestemmelsen anvendes blandt andet ved misbrug af betalingsoplysninger, kontooplysninger og andre digitale data i forbindelse med automatiserede betalinger eller overførsler. Et typisk eksempel er phishing, hvor gerningspersonen udgiver sig for at være en bank eller en betalingsudbyder for at franarre loginoplysninger eller kortdata, som derefter misbruges.

Bevis og fuldbyrdelse

Ved bedrageri efter § 279 er det centralt, at der kan bevises en bestemmende vildfarelse og et formuetab. I praksis kan både aktiv vildledning og passiv fortielse være omfattet, hvis der forelå en pligt til at oplyse om forholdet.

Ved databedrageri efter § 279 a er fokus i højere grad på selve indgrebet i den elektroniske databehandling og gerningspersonens forsæt om uberettiget vinding.

Straf for bedrageri

Udgangspunktet er, at forbrydelserne i §§ 276 og 278-283 straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder efter straffelovens § 285. Under formildende omstændigheder kan straffen nedsættes til f.eks. samfundstjeneste eller bortfalde efter § 287. Er forholdet af særlig grov beskaffenhed, kan strafferammen udnyttes fuldt ud og så kan bedrageri straffes med fængsel indtil 8 år efter § 286, stk. 2.

Hvis betingelserne for bedrageriet ikke er opfyldt, kan der efter omstændighederne være tale om groft uagtsomt bedrageri, som er en strafbar handling efter straffelovens § 300 a. Her er strafferammen bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Bestemmelsen forudsætter, at en person forsætligt eller groft uagtsomt bevirker, at en anden i vildfarelse lider et betydeligt formuetab.

Hvad gør du, hvis du er sigtet for bedrageri?

Er du sigtet eller indkaldt til afhøring i en sag om bedrageri, bør du søge juridisk rådgivning hos en forsvarsadvokat hurtigt i efterforskningen. I den type sager får beviserne, kommunikationen mellem parterne, eventuelle tilbagebetalinger og spørgsmålet om, hvorvidt gerningen er sket forsætligt ofte stor betydning for sagens udfald og strafudmåling.

Har du problemer med en straffesag om bedrageri?

Sager om bedrageri kan være komplekse og have alvorlige konsekvenser, både strafferetligt og erhvervsmæssigt. Tidlig juridisk rådgivning i sagen kan derfor være afgørende.

Er du sigtet i en sag om bedrageri, er det vigtigt at få klarhed over dine rettigheder og pligter.

Vi er specialiseret i strafferet og straffeloven og har betydelig erfaring som forsvarer i sager om økonomisk kriminalitet. Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale, hvor vi kan drøfte din situation og rådgive om det videre forløb.

Gå tilbage