Hvad er socialt bedrageri?
Socialt bedrageri er en form for bedrageri, hvor en person afgiver urigtige oplysninger eller fortier relevante oplysninger for at modtage sociale ydelser, som personen ikke har ret til. Det kan for eksempel være, hvis du modtager kontanthjælp, sygedagpenge, boligstøtte, førtidspension, pension eller andre offentlige ydelser. Straffelovens § 289 a omfatter blandt andet tilfælde, hvor nogen med forsæt skaffer sig selv eller andre uberettiget udbetaling af støtte eller tilskud fra danske myndigheder eller EU.
Et klassisk eksempel er, at en person undlader at oplyse om arbejde, samlever, udlandsophold eller ændrede indtægtsforhold og derfor fortsætter med at modtage ydelser på et forkert grundlag. Når det sker bevidst, kan forholdet være strafbart som socialt bedrageri efter straffelovens § 289 a. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
Hvornår er noget socialt bedrageri?
Der er ikke tale om socialt bedrageri, bare fordi der er sket en fejl. Efter straffelovens § 289 a kræves det som udgangspunkt, at der er handlet med forsæt. Det vil sige, at personen bevidst har givet forkerte oplysninger eller bevidst har undladt at oplyse noget, som havde betydning for retten til ydelsen.
Det afgørende er derfor ikke kun, om oplysningerne var forkerte, men også hvorfor de var forkerte. Hvis en borger bevidst skjuler forhold, som myndigheden skulle have kendt, og det fører til uberettiget udbetaling, kan sagen blive behandlet som socialt bedrageri.
Hvad skal du være opmærksom på, hvis du modtager sociale ydelser?
Når du modtager sociale ydelser, har du pligt til at give korrekte oplysninger og til løbende at oplyse om ændringer, der kan have betydning for din ydelse. Det gælder ikke kun ved ansøgningen, men også bagefter, hvis dine forhold ændrer sig. Retssikkerhedsvejledningen og reglerne om kontrol med sociale ydelser bygger netop på, at borgeren skal medvirke til, at myndigheden træffer afgørelse på et korrekt grundlag.
Det kan for eksempel være relevant at oplyse om:
-
ændringer i løn eller anden indtægt
-
samliv eller ændret civilstatus
-
ophold i udlandet
-
selvstændig virksomhed
-
ændret bopæl eller faktisk adresse
Hvis sådanne forhold ikke bliver oplyst, kan det føre til krav om tilbagebetaling og i nogle tilfælde også til straf.
Kan du straffes, hvis du bare har lavet en fejl?
Ikke nødvendigvis. Hvis du ikke har handlet bevidst, kan du ikke straffes efter straffelovens § 289 a. Bestemmelsen kræver forsæt. Det betyder, at almindelige fejl, misforståelser og undskyldelige forglemmelser ikke i sig selv er nok til dom efter § 289 a.
Der kan dog stadig være tilfælde, hvor en borger har handlet så uforsvarligt, at forholdet anses for groft uagtsomt. I sådanne tilfælde kan der efter særlovgivningen være grundlag for bødestraf, selv om der ikke kan bevises forsæt. For kommunale ydelser følger det blandt andet af retssikkerhedslovens § 12 b, at groft uagtsomt bedrageri kan straffes med bøde, hvis ikke højere straf følger af anden lovgivning.
Det betyder i praksis, at der er forskel på:
-
forsæt, hvor forholdet kan være strafbart efter straffeloven
-
grov uagtsomhed, hvor der typisk kan blive tale om bøde efter særlovgivning
-
simpel uagtsomhed, som normalt ikke er strafbar i denne sammenhæng
Denne sondring er vigtig i sager om socialt bedrageri.
Typiske eksempler på socialt bedrageri
Eksemplerne varierer fra ydelse til ydelse, men de klassiske situationer er ofte de samme. Offentlige myndigheder nævner blandt andet sager, hvor borgere modtager ydelser som enlige forsørgere uden reelt at være enlige, modtager ydelser til en bolig, de ikke bor i, eller modtager ydelser under ophold i udlandet i strid med reglerne. Borger.dk beskriver også kontrol med sociale ydelser og anmeldelse af mistanke om snyd.
Typiske eksempler er derfor:
-
modtagelse af ydelser som enlig forsørger uden at være enlig
-
modtagelse af pension eller boligstøtte på urigtigt grundlag
-
arbejde ved siden af ydelsen uden at oplyse det (sort arbejde)
-
urigtige oplysninger om bopæl eller faktisk adresse
-
ophold i udlandet i strid med reglerne for ydelsen
Det afgørende i den enkelte sag er, om der er givet urigtige oplysninger eller sket fortielser med den nødvendige grad af skyld.
Hvad er konsekvenserne ved socialt bedrageri?
Den første konsekvens vil ofte være, at den ydelse, der er udbetalt med urette, kræves tilbagebetalt. Derudover kan der være grundlag for bøde eller fængselsstraf afhængigt af, om forholdet er forsætligt eller groft uagtsomt, og hvor alvorlig sagen er. Ombudsmandens praksis og vejledningsmateriale på området omtaler både tilbagebetaling og strafspor ved urigtige eller vildledende oplysninger om sociale ydelser.
Ved forsætligt socialt bedrageri er udgangspunktet straffelovens § 289 a med en strafferamme på bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. I alvorligere tilfælde kan forholdet efter omstændighederne blive behandlet efter straffelovens § 289 om overtrædelser af særligt grov karakter. Forarbejder og vejledningsmateriale angiver, at § 289 også kan komme i spil ved særligt grove forhold omfattet af § 289 a.
Ved grov uagtsomhed vil sanktionen typisk være bøde, hvis betingelserne er opfyldt.
Socialt bedrageri over for forskellige myndigheder og ordninger
Reglerne kan variere afhængigt af, hvem der udbetaler ydelsen.
Kommunale ydelser
For ydelser, der udbetales af kommunen, kan groft uagtsomme forhold straffes med bøde efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 12 b.
Det gælder dog kun, hvis der ikke skal idømmes højere straf efter anden lovgivning.
Udbetaling Danmark
Udbetaling Danmark fører kontrol med en række sociale ydelser og samarbejder med andre myndigheder om kontrol og registersamkøring. Borger.dk beskriver både kontrolindsatsen og muligheden for at anmelde mistanke om snyd med Udbetaling Danmarks ydelser.
A-kasser
Ved ydelser gennem a-kasser gælder der særlige regelsæt. Her kan der blandt andet være tale om tilbagebetaling, karantæne eller i alvorlige tilfælde politianmeldelse. Den præcise sanktion afhænger af regelsættet for den konkrete ydelse og af sagens karakter. På dette punkt er det særligt vigtigt at vurdere sagen konkret ud fra den relevante lovgivning og a-kassens regelsæt. Denne del kræver derfor altid en konkret juridisk gennemgang.
Hvad gør du, hvis du er mistænkt for socialt bedrageri?
Hvis du er blevet kontaktet af kommunen, Udbetaling Danmark, en a-kasse eller politiet med mistanke om socialt bedrageri, bør du reagere hurtigt. Den videre håndtering kan få stor betydning for både tilbagebetalingskrav, eventuel bøde og spørgsmålet om, hvorvidt sagen udvikler sig til en straffesag.
Det er ofte vigtigt at få afklaret:
-
hvilke oplysninger myndigheden mener er urigtige eller mangelfulde
-
om sagen handler om forsæt eller grov uagtsomhed
-
hvor stort et eventuelt tilbagebetalingskrav er
-
om der er risiko for politianmeldelse eller tiltale
Jo tidligere sagen bliver gennemgået, desto bedre er mulighederne normalt for at få overblik over beviserne og dine handlemuligheder.
Anmeld socialt bedrageri
Har du mistanke om at der sker socialt bedrageri, kan du anmelde det anonymt - primært til din kommune eller via selvbetjeningsløsningen på borger.dk.
Ved snyd med kontanthjælp, sygedagpenge, friplads i daginstitution m.m., bør du anmelde det til kommunen. For snyd med folkepension, førtidspension, barselsdagpenge, børnetilskud og boligstøtte, kan du anmelde det direkte til Udbetaling Danmark. Ved mistanke om at nogen arbejder sort, kan du anmelde det til Skattestyrelsen. Ved alvorlige kriminelle forhold, bør du kontakte politiet. Alle henvendelser tages alvorligt.
For at sikre en effektiv behandling, bør du give så mange detaljer som muligt, herunder navn og adresse på den anmeldte, samt beskrivelse af det påståede snyd. Du kan forblive anonym, hvis du anmelder forholdet via borger.dk.
Vær opmærksom på, at uberettigede anmeldelser betragtes som snyd og kan derfor føre til politianmeldelse.
Har du brug for hjælp?
Er du mistænkt for socialt bedrageri, så skal du vide at sagerne kan være komplekse og have alvorlige konsekvenser, både strafferetligt og erhvervsmæssigt. Tidlig juridisk rådgivning kan derfor være afgørende.
Er du sigtet i en sag om socialt bedrageri, er det vigtigt at få klarhed over dine rettigheder og pligter.
Vi er specialiseret i strafferet og har betydelig erfaring som forsvarsadvokat i sager om økonomisk kriminalitet. Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale, hvor vi kan drøfte din situation og rådgive om det videre forløb.
Har du brug for hjælp?
Første henvendelse er gratis
Vi svarer som regel inden for 48 timer. Ved akut brug for hjælp bedes du ringe på 20 45 55 85.