Uskiftet bo

Når en ægtefælle går bort, står den længstlevende ægtefælle over for en række juridiske beslutninger, herunder valget om at sidde i uskiftet bo. At sidde i uskiftet bo kan have konsekvenser for både økonomien og arveret. Det er derfor vigtigt at kende reglerne samt nøje at overveje de fordele og ulemper, som findes ved uskiftet bo.

Hvad er uskiftet bo?

Hvis den ene ægtefælle går bort, kan den anden vælge at sidde i uskiftet bo. Dette betyder, at den længstlevende overtager rådigheden over den førstafdøde ægtefælles formue, uden at skulle udbetale arv til førstafdødes børn med det samme.

Når afdødes dødsbo på denne måde ikke bliver skiftet - dvs. fordelt til børnene med det samme - kaldes det et uskiftet bo. I praksis betyder det, at den førstafdødes livsarvinger først får deres arv, når længstlevende ægtefælle dør, gifter sig igen eller selv vælger at skifte boet.

Man kan kun sidde i uskiftet bo, hvis man var gift på tidspunktet for dødsfaldet, og hvis den førstafdøde ægtefælle havde børn. Er man i tvivl om, hvorvidt man sidder i uskiftet bo, kan man altid kontakte Skifteretten for information herom.

Betingelser for uskiftet bo?

For at en person kan sidde i uskiftet bo, skal visse betingelser være opfyldt.

Formuefællesskab

Ægtefællerne skal have formuefælleskab/delingsformue ved dødsfaldet. Såfremt der er oprettet en ægtepagt om fuldstændigt særeje for parternes formue, er det således ikke muligt at sidde i uskiftet bo.

Samtykke fra særbørn

Den længstlevende ægtefælle kan kun sidde i uskiftet bo, hvis førstafdødes børn giver samtykke. Samtykket skal være skriftligt, men kan indhentes på forhånd ved at oprette en forhåndsamtykkeerklæring til uskiftet bo., hvis børnene vil medvirke til det.

Hvis særbørnene ikke er myndige (under 18 år), kræves det, at skifteretten og børnenes værge giver tilladelse. Uden dette samtykke kan den længstlevende ikke vælge at sidde i uskiftet bo.

Midler til at dække forpligtelser

Den længstlevende ægtefælle skal have midler nok til at dække sine forpligtelser. Udgangspunktet er således, at den længstlevende skal være økonomisk solvent, men boet kan i visse tilfælde udleveres til uskiftet bo, selvom det ikke er tilfældet, hvis insolvensen anses for at være ubetydelig.

Myndighed og værgemål

Hvis den længstlevende ægtefælle er umyndig eller underlagt værgemål, kræves det, at skifteretten godkender en anmodning om at sidde i uskiftet bo.

Skifteretten udleverer kun boet som et uskiftet bo, hvis det vurderes at være bedst for den længstlevende ægtefælle.

Hvordan kommer man til at sidde i uskiftet bo?

Den længstlevende ægtefælle skal indsende en anmodning om uskiftet til Skifteretten ved brug af Skifterettens blanket.

Inden seks måneder efter dødsfaldet, skal der udarbejdes en formueoversigt, som indeholder oplysninger om både den afdødes og den længstlevende ægtefælles aktiver og passiver, herunder oplysning om særeje eller pensions – eller forsikringssummer, som kommer til udbetales i anledning af dødsfaldet.

Indleveres formueopgørelsen ikke inden for tidsfristen, kan Skifteretten bestemme, at boet sættes under bobestyrer. Dette kan give ekstra omkostninger for den længstlevende ægtefælle.

En formueopgørelse sikrer også , at den længstlevende ægtefælle har en klar forståelse af boets økonomiske status og undgår potentielle tvister med arvingerne. Arvingerne vil have et overblik over, hvorvidt boet er mindsket efter førstafdødes død.

Konsekvenserne af uskiftet bo

Fordele ved uskiftet bo

At vælge at sidde i uskiftet bo kan have flere fordele, som kan gøre situationen mere overskuelig for den længstlevende ægtefælle i en udfordrende tid.

Den længstlevende kan nemt og hurtigt få udleveret boet til uskiftet bo, uden at der skal ske udbetaling af arv. På den måde kan den længstlevende ”fortsætte som før” og undgå store udgifter til skifte af boet.

Der er dog også andre konsekvenser af uskiftet bo, og det er derfor vigtigt at overveje, hvilken skifteform der er den bedste for netop dig. I den forbindelse kan det være en god idé at kontakte en advokat for rådgivning omkring fordele og ulemper ved de forskellige skifteformer.

Ulemper/begrænsninger ved uskiftet bo

Selvom udlevering til uskiftet bo kan ske uden store omkostninger og kan sikre, at den længstlevende kan fortsætte som hidtidigt, medfører det også begrænsninger/ulemper, som den længstlevende ægtefælle skal være indforstået med.

1. Ikke mulighed for nyt ægteskab: Den længstlevende kan ikke gifte sig igen uden først at skulle skifte boet..
2. Længstlevende må ikke misbruge sin råderet over det uskiftede bo: Den længstlevende ægtefælle har som udgangspunkt fri råderet over midlerne i det uskiftede bo, men rådigheden må ikke misbruges. Længstlevende er derfor underlagt begrænsninger for, hvor store gaver, arveforskud eller andre økonomiske fordele, der kan gives samt hvor store pengebeløb, der kan anvendes.
3. Ansvar for førstafdødes gæld: Når en person sidder i uskiftet bo, bliver den pågældende personligt ansvarlig for førstafdødes gæld Den længstlevende ægtefælle har mulighed for at danne sig et overblik over førstafdødes gældsforpligtelser, når der indrykkes meddelelse om dødsfaldet i Statstidende (proklama). Eventuelle kreditorer skal herefter give besked inden 8 uger, såfremt de mener at have et krav mod den førstafdøde.
4. Længstlevende indtræder i førstafdødes skattemæssige stilling: Det kan der være både fordele og ulemper ved. I nogle tilfælde, kan der være fordele ved at skifte, så der kan ske beskatning af førstafdødes latente skatter i dødsboet – særligt hvis boet på grund af dets størrelse ikke er skattepligtigt. Herudover kan der også være lempelige regler for beskatning af indtægterne i boperioden.
5. Begrænsninger ved oprettelse af testamente: Når du sidder i uskiftet bo, kan du kun testere over den del, som falder i arv efter dig.

Ved den længstlevende ægtefælles død vil halvdelen af boet tilfalde den afdøde ægtefælles børn, og den anden halvdel vil tilfalde den længstlevende ægtefælles egne arvinger. Den længstlevende kan kun bestemme over sin egen halvdel i et testamente.

Hvis den længstlevende har børn, skal de modtage 25% i tvangsarv af den del af boet, der falder efter den længstlevende. Dette betyder, at det kun er 75% af længstlevendes halvdel af det uskiftede, som den længstlevende kan disponere over i et testamente.

Hvis der er livsarvinger, kan længstlevende således kun disponeres over 37,5% af det samlede uskiftede bo. Der er dog mulighed for at bestemme særeje over hele den arv, der falder i arv efter den længstlevende.

Ved at overveje både fordele og ulemper grundigt skal den længstlevende ægtefælle tage stilling til, hvorvidt uskiftet bo er den rigtige løsning.

Ophævelse af det uskiftede bo

En efterlevende ægtefælle kan vælge skifte det uskiftede bo og udrede arv til førstafdødes livsarvinger. Dette kan eksempelvis være nødvendigt, hvis den længstlevende ægtefælle ønsker at indgå i et nyt ægteskab.

Herudover kan førstafdødes børn anmode Skifteretten om at få det uskiftede bo skiftet, hvis der er sket misbrug af det uskiftede bo.

Få rådgivning om uskiftet bo

Som beskrevet ovenfor er det vigtigt at overveje, hvorvidt uskiftet bo er den rette løsning, eller om man som længstlevende ægtefælle bør overveje at skifte boet.

Hos Håkonsson Advokater kan vi rådgive dig nærmere omkring fordele og ulemper samt alternative skifteformer.

Gå tilbage