Vores advokater

Hos Håkonsson Advokater sætter alle vores advokater en ære i at levere juridisk rådgivning af højeste kvalitet. Vores advokaters kompetencer og viden bygger på mange års erfaring inden for advokatbranchen, og i kraft af dette kan vi garantere, at vi altid går ind i en sag med engagement og forståelse for den personlige og juridiske situation.

Vi er dit juridiske talerør

Vi står klar til at være dit talerør i en svær tid og sørger for, at alle sider og perspektiver af sagen vendes, så der juridisk ikke er noget at komme efter. 

Alle advokater i Håkonsson Advokater er desuden beskikket af Justitsministeriet og er en del af Advokatsamfundet.

Mød vores advokater herunder eller kontakt os, så finder vi det rette match til dig og din sag.

Find information om regler og 
muligheder inden for bestemte områder

Indskydergaranti

Indskydergaranti

En ny lov om garanti for indskydere i forbindelse med pengeinstitutters konkurs betyder, at der nu gælder samme regler for de penge, du har i banken via en advokats klientbankkonto, som gælder for de penge, du selv sætter i banken.

Hvis en bank kommer under rekonstruktionsbehandling eller går konkurs, kan indskyderne (kunderne) miste de penge ud over 100.000 €, som indskyderne har stående i banken. Indtil 1. juni 2015 var der fuld dækning fra Indskydergarantifonden for indskud på klientbankkonti, uanset beløbets størrelse. Nu gælder der samme begrænsning for almindelige bankkonti og klientbankkonti, og det betyder at du potentielt – hvis banken bliver nødlidende – vil miste beløb ud over 100.000 €. Hvis du både har penge på egne konti og på advokatens klientbankkonto i samme bank, kan du kun få dækket i alt 100.000 € via garantiordningen.

Reglerne er relevante for dig, fordi advokatkontoret i forbindelse med behandlingen af din sag vedrørende erstatning i perioder kan have betydelige midler på klientbankkontoen.