Familieadvokat – Eksperter i familieret
Har du brug for en familieretsadvokat? Vi har bred erfaring inden for det familieretlige område og tilbyder juridisk rådgivning og bistand til lige netop din situation.
Hos Håkonsson Advokater er vi specialiseret i familieret, og vi varetager dine eller familiens interesser i retssager, hvor familien er i centrum for juridiske komplikationer.
Det kan være, at du skal skilles fra din ægtefælle og søger en advokat med speciale i forældremyndighed eller at dine børn er involverede i juridiske sagsbehandlinger, såsom tvangsfjernelse. Vi står som advokater i familieret klar med juridisk rådgivning og bistand hele vejen igennem.
Vi holder hovedet koldt på dine vegne
Når der opstår stridigheder i familien, er der ofte mange følelser involveret. Det kan være meget svært at holde fokus, når der f.eks. opstår arvestrid, ønsker til separation eller problemer angående forældremyndigheden.
Uanset jeres udfordringer i familien, så er vores familieadvokater klar til at rådgive jer, holde hovedet koldt og gå forrest, når sagen eventuelt skal behandles ved Familieretshuset eller i Familieretten. Vi forholder os til alle de nødvendige juridiske aspekter af situationen med lovgivningen in mente og sørger for, at du hele tiden er ét skridt foran og forberedt på, hvad der kommer til at ske.
Hvad kan vi hjælpe med?
Vi har mange års erfaring med stridigheder i familieforhold og har specialiseret os i familieret. Som din advokat i familieret kan vi hjælpe dig og din familie i mange forskellige situationer - både med rådgivning og juridisk bistand.
Skilsmisse
Står du over for en skilsmisse, så kan det være en god idé at alliere sig med en skilsmisseadvokat. Det er især en god idé, hvis der er børn involveret eller hvis der ikke på forhånd er aftalt, hvem der ejer hvad. Vi kan som din familieretsadvokat hjælpe med at løse konflikter om forældremyndighed, samvær og bodeling for at sikre at ægteskabet afsluttes på en venskabelig måde. Læs mere her.
Ægtepagt
Står du over for at skulle giftes, kan det være en god idé at udarbejde en ægtepagt, så begge parter er indforståede med, hvad der sker med formuen i forbindelse med enten skilsmisse eller dødsfald. Vi kan hjælpe med at besvare alle de spørgsmål, der melder sig i forbindelse med udarbejdelsen af en ægtepagt. Læs mere her.
Arv og testamente
Når der sker et dødsfald i familien, medfører det ofte stor sorg. Det kan gøre det uoverskueligt at håndtere de mange praktiske gøremål, der skal ordnes i forbindelse med et dødsfald. Vi kan som advokat med speciale i familieret hjælpe dig med at undgå arvestrid blandt de efterladte ved at udarbejde et testamente samt rådgive om, hvordan dine efterladte får mest muligt del i din arv. Læs mere her.
Dødsbobehandling
Når man står tilbage som pårørende, kan der opstå mange bekymringer i en i forvejen svær tid. Der kan opstå mange spørgsmål i forbindelse med håndtering af dødsboet og kontakten til Skifteretten. Vi kan som specialister i familieret hjælpe med den juridiske behandling af dødsbo. Læs mere her.
Fremtidsfuldmagter
Det er altid en god idé at planlægge til fremtiden - og det betyder ikke kun at skrive et testamente. En fremtidsfuldmagt gør det muligt for dig at udpege en person til at varetage dine interesser for dig i tilfælde af at du bliver syg eller mentalt svækket. Vi kan hjælpe dig med at oprette en fremtidsfuldmagt, som tager hensyn til dine ønsker og behov. Læs mere her.
Forældremyndighed
Der kan hurtigt opstå stridigheder angående forældremyndighed i forbindelse med separation eller skilsmisse - og det vil være stridigheder, hvor der er store følelser involveret. Vi har som familieretsadvokater mange års erfaring med forældremyndighedssager og sikrer, at du bliver godt klædt på, hvis du står midt i en sag om forældremyndighed, bopæl eller samvær over dit barn eller børn. Læs mere her.
Tvangsfjernelser
I forbindelse med tvangsfjernelser har du som forælder krav på og ret til gratis juridisk bistand - og det samme har dine børn, hvis de er fyldt 12 år. Vi anbefaler derfor at du henvender dig til en advokat med speciale i familieret allerede ved mistanke om tvangsfjernelse af dit barn eller børn. Læs mere her.
Din advokat med speciale i familieret
Familieretlige sager har ofte meget følelsesmæssige karakter, hvorfor vi naturligvis altid som din familieretsadvokat udviser professionalisme og holder fokus på lige præcis det, der er vigtigt, så din position forbedres bedst muligt.
Vi bistår også gerne som konfliktmægler mellem dig og familiemedlemmer, eksempelvis ved dødsbodeling, hvor vi altid vil sørge for, at dine interesser og rettigheder varetages.
Ønsker du juridisk bistand fra en familieretsadvokat eller har du brug for at få svar på eller rådgivning om familieretlige spørgsmål, er du velkommen til at skrive eller ringe til os. Vi står klar til at finde den bedste løsning til dig.