Ægtefællebidrag, hustrubidrag og underholdsbidrag

Ved separation eller skilsmisse opstår der ofte spørgsmål om økonomi, især hvis der er stor forskel på ægtefællernes indkomst. Ægtefællebidrag er et månedligt bidrag, som den ene ægtefælle kan blive pålagt at betale til den anden for at sikre økonomisk tryghed efter bruddet.

Hvis din tidligere ægtefælle har betydeligt højere indkomst end dig, kan du i nogle tilfælde have ret til ægtefællebidrag. Denne artikel giver dig et indblik i betingelserne for ægtefællebidrag, og hvordan ægtefællebidrag udmåles.

Hvad er ægtefællebidrag?

Som ægtefæller har I pligt til at forsørge hinanden økonomisk. Normalt ophører forsørgelsespligten ved separation eller skilsmisse, men i visse tilfælde kan den fortsætte i form af et ægtefællebidrag. Et ægtefællebidrag er et fast bidrag fra den ene ægtefælle til den anden. Bidraget er typisk relevant, hvis den ene ægtefælles løn er meget højere end den andens, og den ene ægtefælle derfor er væsentligt bedre stillet efter bruddet.

Tidligere blev ægtefællebidrag ofte omtalt som hustrubidrag eller underholdsbidrag. I dag anses disse betegnelser dog som forældede, idet både mænd og kvinder samt par af samme køn kan have ret til at modtage bidraget og være forpligtet til at betale. Formålet er at sikre en vis økonomisk balance i en periode efter separationen eller skilsmissen.

Det er et vilkår for skilsmissen, at man er enige om, hvorvidt der er pligt til at betale ægtefællebidrag eller ej. Man kan som ægtefæller således selv lave en aftale om varigheden og størrelsen af ægtefællebidrag, men kan man ikke nå til enighed, vil afgørelsen blive truffet af Familieretshuset eller eventuelt Familieretten.

Bidraget kan være en vigtig hjælp for den part, som økonomisk set er svagere stillet, indtil vedkommende kan opnå økonomisk selvstændighed.

Hvornår har man ret til ægtefællebidrag?

Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle skilsmisser nødvendigvis fører til, at man er berettiget til ægtefællebidrag. Retten at modtage ægtefællebidrag opstår som oftest, når der er en markant forskel på ægtefællernes økonomiske situation. Det kan være tilfældet, hvis den ene ægtefælle primært har haft hovedansvaret for hjemmet og børnepasningen, mens den anden har forsørget familien økonomisk.

Tidligere ægtefæller kan vælge at indgå en frivillig aftale om at betale bidrag. En sådan aftale bør klart fastlægge både størrelsen på bidraget og perioden, hvor der skal betales ægtefællebidrag. Hvis ægtefællerne ikke kan nå til enighed, vil Familieretshuset afgøre situationen på baggrund af en række faktorer, herunder:

Behovet for bidrag: Om den ene ægtefælle har et reelt behov for økonomisk støtte, f.eks. på grund af en meget lav indkomst eller behov for støtte til uddannelse for at kunne forsørge sig selv.
Evnen til at betale: Den anden ægtefælles økonomiske evne til at betale bidrag.
Ægteskabets og det forudgående samlivs varighed: Hvis man har haft et langvarigt ægteskab eller forudgående samliv, kan det øge sandsynligheden for, at bidrag tilkendes. Som hovedregel skal ens ægteskab og forudgående samliv mindst have varet 3-5 år, før der er chance for, at der tilkendes bidrag.
Om man ”på grund af ægteskabet” er dårligere stillet indkomstmæssigt: Hvis man, på grund af den måde man har indrettet sig på i ægteskabet, har skadet sin egen karriere. Eksempelvis fordi man har gået hjemme for at passe hjemmet eller børnene og derfor har ringe tilknytning til arbejdsmarkedet.

En vurdering fra Familieretshuset tager således højde for både nuværende og fremtidige økonomiske forhold samt den samlede familiesituation.

Hvor meget kan jeg få i ægtefællebidrag?

Ægtefællebidrag fastsættes ud fra flere faktorer, og der er således ikke et fast beløb for bidragets størrelse. Nogle af de elementer, som kan få en betydning ift. at fastsætte bidragets størrelse, inkluderer:

Indkomst og formue for ægtefællerne
Ægteskabets varighed
De reelle behov hos parterne
De økonomiske forhold i ægteskabet
Hvorvidt der er børn i ægteskabet

Når bidraget fastsættes, vurderes både størrelsen på bidraget og den periode, det skal betales i. Det kan være et midlertidigt bidrag, der giver økonomisk støtte i en overgangsperiode, eller et længerevarende bidrag afhængigt af de konkrete forhold.

Ønsker du at få et præcist overblik over, hvad du kan forvente i din situation, er det en god idé at søge juridisk rådgivning.

Hvor længe kan jeg modtage ægtefællebidrag?

Varigheden af ægtefællebidrag afhænger af, om ægtefællerne kan nå til enighed, eller om Familieretshuset skal træffe afgørelse. Hvis I er enige om at betale ægtefællebidrag, kan I selv fastsætte, hvor længe bidraget skal gælde. Det kan variere fra en kortere periode på f.eks. et år eller halvandet til en længere periode, der kan strække sig over flere år – i nogle tilfælde op til et årti.

Det kan være svært at tage højde for fremtidige ændringer i begge parters økonomi og livssituation, og det kan derfor være risikofyldt selv at indgå en aftale om ægtefællebidrag. Herudover kan det også være en udfordring senere at få ændret en aftale om ægtefællebidrag.

Af den grund kan det være hensigtsmæssigt, at lade Familieretshuset fastsætte bidragets varighed og størrelse på baggrund af en konkret vurdering af jeres situation. I det tilfælde kan man anmode Familieretshuset om en ny afgørelse, såfremt omstændighederne ændrer sig.

Hvis du er utilfreds med Familieretshusets afgørelse, kan du vælge at tage sagen videre til Familieretten. I så fald anbefaler vi, at du søger rådgivning fra en erfaren advokat i familieret.

Hvordan fastsættes bidragets størrelse?

Som nævnt tidligere fastsættes bidraget ud fra ægteskabets varighed og ægtefællernes indkomst. Hvis det er op til Familieretshuset at beslutte størrelsen på ægtefællebidraget, vil bidraget som udgangspunkt beregnes til at være 1/5 af forskellen mellem ægtefællernes indtægter. Dette forudsætter, at begge ægtefæller har en almindelig indkomst

Dog tages der også højde for særlige omstændigheder, der kan påvirke bidragets størrelse:

Den, der skal betale bidrag, har en lav indkomst: Hvis den bidragspligtige tjener mindre end ca. 340.000 kr. årligt (2025-tal), vil bidraget normalt blive sat til 0 kr.
Den, der skal modtage bidrag, har en indkomst af en vis størrelse: Tjener den, som skal modtage bidrag mellem ca. kr. 340.000-380.000, vil Familieretshuset normalt sætte bidraget til 0 kr.
Den, der skal modtage bidrag har en lav indkomst: Hvis man slet ikke har en indkomst eller kun en meget lille indkomst, vil Familieretshuset i forbindelse med beregningen af bidraget sætte indkomsten til kr. 140.000. Det skyldes, at det ellers kan blive meget byrdefuldt for den, som skal betale bidrag.
Den, der skal betale, har store udgifter til bidrag: Den, der skal betale bidrag, må højst have udgifter til ægtefællebidrag og børnebidrag svarende til 1/3 af bruttoindkomsten. Familieretshuset kan derfor nedsætte ægtefællebidraget, hvis det overstiger denne grænse.
Bagatelgrænse: Hvis forskellen i indtægter er minimal, kan bidraget fastsættes til 0 kr.

Endelig er det vigtigt at bemærke, at bidraget kan justeres afhængigt af ægtefællernes fremtidige indtægter og behov.

Ændring af bidragets størrelse

Hvis der opstår ændringer i jeres økonomiske eller familiemæssige situation, kan det være nødvendigt at justere ægtefællebidraget. En ændring kan f.eks. være relevant, hvis den ene part får en væsentligt højere eller lavere indkomst, eller hvis en af parterne får en ny samlever.

Hvis bidraget er fastsat af Familieretshuset, kan I søge Familieretshuset om at vurdere forhøjelse, nedsættelse eller bortfald af ægtefællebidraget, baseret på de ændrede forhold.

Hvis man har indgået en aftale om ægtefællebidrag, og man ikke kan blive enige om en ændring, kan man anmode Familieretshuset om en ændring. Aftalen om bidrag kan dog som udgangspunkt kun ændres, hvis der er tale om væsentligt forandrede forhold, som gør den aktuelle aftale urimelig at opretholde.

Hvad sker der, hvis ægtefællebidraget ikke betales?

Hvis din tidligere ægtefælle undlader at betale det aftalte eller fastsatte ægtefællebidrag, har du mulighed for at få hjælp fra Udbetaling Danmark. Denne myndighed kan hjælpe med at inddrive det skyldige beløb, hvis der foreligger en gyldig aftale eller afgørelse fra Familieretshuset eller Familieretten.

Udbetaling Danmark kan samarbejde med Skattestyrelsen for at sikre, at du får det bidrag, du er berettiget til. Dette kan ske ved, at beløbet tilbageholdes direkte fra den tidligere ægtefælles løn, pension eller andre indtægter.

For at ansøge om hjælp skal du indsende dokumentation for bidragsaftalen. Dette gælder, uanset om aftalen er indgået frivilligt mellem jer eller er blevet fastsat af Familieretshuset eller Familieretten. Ansøgningen kan indgives via borger.dk, hvor der også er yderligere vejledning om processen.

Betaling af SKAT

Hvis du modtager ægtefællebidrag, skal du være opmærksom på, at beløbet anses som skattepligtig indkomst. Dette betyder, at du skal betale skat af ægtefællebidraget, præcis som hvis det var en lønindkomst.

For den tidligere ægtefælle, der betaler bidraget, fungerer det omvendt: vedkommende kan trække beløbet fra i skat, hvilket gør betalingen fradragsberettiget. Det er derfor vigtigt, at begge parter håndterer bidraget korrekt i deres respektive selvangivelser for at undgå fejl i skatteopgørelsen.

Få hjælp til ægtefællebidrag hos en erfaren advokat

Håndteringen af ægtefællebidrag kan være både økonomisk og følelsesmæssigt kompliceret. For at navigere dette komplekse område kan det være en stor hjælp at søge rådgivning fra en advokat.

Hos Håkonsson Advokater har vi en dyb indsigt i familieret.

Vi kan bl.a. hjælpe dig med at:

Afklare dine rettigheder og muligheder i forbindelse med ægtefællebidrag.
Bistå dig i forbindelse med Familieretshusets behandling af spørgsmålet om ægtefællebidrag.
Gennemgå og forklare afgørelser fra Familieretshuset samt vurdere, om der er grundlag for en klage.

Kontakt os for en uforpligtende samtale og få klarhed over, hvordan vi kan hjælpe dig videre.

Gå tilbage