Ægteskab: Hvad sker der, når I bliver gift?

For mange er ægteskab først og fremmest en romantisk begivenhed - et løfte om kærlighed og samhørighed. Men ud over den følelsesmæssige betydning har ægteskabet også væsentlige juridiske og økonomiske konsekvenser, som kan få stor betydning for begge parter både under ægteskabet og i tilfælde af skilsmisse eller dødsfald.

Når I siger "ja" til hinanden, siger I samtidig "ja” til en række rettigheder og forpligtelser. Det er vigtigt at forstå, hvad det juridisk set indebærer at blive gift, så I kan tage stilling til situationen og træffe de nødvendige beslutninger.

I denne artikel gennemgår vi de væsentligste juridiske og økonomiske aspekter ved ægteskab, så I kan være godt forberedt - både på det liv, I ønsker at dele, og de praktiske forhold, der følger med.

Hvad er ægteskab?

Ægteskab er en juridisk anerkendt form for samliv, hvor to personer indgår en forpligtende relation. Til forskel fra papirløst samliv oplever ægtefæller automatisk en række juridiske og økonomiske konsekvenser af deres forhold, der gælder, indtil ægteskabet ophører ved død, skilsmisse eller separation.

Ægteskabets juridiske rammer regulerer blandt andet formueforhold, forsørgelsespligt, arveret og beslutninger i forhold til børn. Det betyder, at ægtefæller har et særligt retsgrundlag, som kan have betydning i hverdagen og i tilfælde af større livsændringer.

For den moderne familie er ægteskab ikke længere den eneste mulighed for at sikre hinanden økonomisk og juridisk, idet der findes andre muligheder, såsom samlivskontrakter og testamente. Der er dog fortsat visse rettigheder, som kun opnås ved indgåelse af ægteskab, som eksempelvis muligheden for at sidde i uskiftet bo. 

Hvordan bliver man gift?

At indgå ægteskab i Danmark indebærer en række juridiske trin, uanset om I vælger en borgerlig eller kirkelig vielse.

Ægteskabserklæring og prøvelsesattest

Først skal I udfylde en ægteskabserklæring, som findes på bopælskommunens hjemmeside eller på Borger.dk. Denne erklæring bekræfter, at I opfylder ægteskabslovens betingelser, herunder at begge parter er fyldt 18 år og er ugifte. Når erklæringen er godkendt hos kommunen, udstedes en prøvelsesattest, som er gyldig i fire måneder. Denne attest skal afleveres til den myndighed, der skal foretage vielsen.

Borgerlig vielse

Ved en borgerlig vielse foregår ceremonien typisk på rådhuset og udføres af borgmesteren eller en bemyndiget person. I kan vælge at blive viet i en anden kommune end jeres bopælskommune. Vielsen kræver tilstedeværelse af to vidner. Hvis I ikke medbringer egne vidner, kan kommunen stille dem til rådighed.

Kirkelig vielse

For at en kirkelig vielse kan finde sted, skal mindst én af jer være medlem af folkekirken. I kontakter præsten i den ønskede kirke og afleverer prøvelsesattesten. Præsten vil vejlede jer om forløbet og eventuelle yderligere krav. Også her skal der være to vidner til stede under ceremonien.

Uanset hvilken type vielse I ønsker, er det vigtigt at følge de juridiske procedurer for at sikre, at ægteskabets indgåelse er gyldig. Samtidig bør I tage højde for de fordele og ulemper, der følger med ægteskabet.

Rettigheder og forpligtelser ved ægteskab

At indgå ægteskab har mange ting at byde på - både følelsesmæssigt, juridisk og økonomisk. For nogle giver det en ekstra tryghed i forholdet, mens det for andre primært er en praktisk beslutning. Det er dog vigtigt at tage stilling til de rettigheder og forpligtelser, som følger med et ægteskab

Her er et overblik over nogle af rettighederne og forpligtelserne, som indtræder ved indgåelse af ægteskab:

Rettigheder

• Lovreguleret beskyttelse: Ægtefæller har automatisk arveret efter hinanden. Ægtefæller får også formuefællesskab ved ægteskabets indgåelse, hvilket betyder, at deres formue som udgangspunkt deles ligeligt ved en skilsmisse/separation. Læs mere om skilsmissens juridiske virkninger her.
• Økonomiske fordele: Mulighed for skattefordele (fx deling af uudnyttet personfradrag) og betaler ikke afgift af arv efter ægtefælle,
• Forsørgelsesret: Ægtefæller har gensidig forsørgelsespligt, hvilket kan give økonomisk tryghed.

Forpligtelser

• Økonomiske forpligtelser: Ægteskab indebærer gensidig forsørgelsespligt, hvilket eksempelvis kan påvirke offentlige ydelser under ægteskabet. Ved ægteskabets opløsning, kan det medføre pligt til at betale ægtefællebidrag.
• Formuefællesskab: Ligesom formuefællesskabet kan ses som en rettighed, kan det også ses som en forpligtelse til ved en skilsmisse/separation at dele den fælles formue. Læs mere om skilsmissens juridiske virkninger her.
• Arveregler og gæld: Den længstlevende kan risikere at skulle afgive en del af sin formue til afdødes kreditorer. Dette kan dog i nogle tilfælde ændres ved oprettelse af testamente og ægtepagt.

Juridiske og økonomiske konsekvenser

Når I er blevet gift, bliver I underlagt en række juridiske og økonomiske konsekvenser. Nedenfor kan I læse om de mest centrale juridiske virkninger.

Formuefællesskab

Ægteskabet medfører som udgangspunkt automatisk formuefællesskab, også kaldet delingsformue. Det betyder, at I som ægtefæller ved en eventuel skilsmisse eller separation skal dele jeres formuer. 

Du hæfter ikke for din ægtefælles gæld, men gælden indgår i opgørelsen af jeres respektive formuer. Ønsker I at undgå formuefællesskab, kan I oprette en ægtepagt om særeje. Det kan bl.a. bestemmes, at særejet kun skal omfatte visse aktiver eller hele jeres formue. 

Gæld

Mange antager, at ægtefæller automatisk hæfter for hinandens gæld. Dette er ikke tilfældet. Hver ægtefælle hæfter kun for sin egen gæld, uanset om gælden er opstået før eller under ægteskabet – der gælder dog særregler for skattegæld, som er oparbejdet under ægteskabet. 

I kan herudover komme til at hæfte for den andens gæld, hvor I aktivt har tilvalgt det:

• Hvis I optager fælles lån, eksempelvis i forbindelse med køb af bolig.
• Hvis den ene ægtefælle overtager en andel af den anden ægtefælles ejendom med tilhørende gæld - dette kræver dog kreditors godkendelse.
• Hvis længstlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo, kan det indebære en overtagelse af afdødes gældsforpligtelser.

Arveret

Ægtefæller har automatisk arveret efter hinanden, men arvens størrelse afhænger af, om den førstafdøde ægtefælle havde børn. Hvis ikke I har skrevet testamente, arver ægtefællen som udgangspunkt halvdelen af afdødes formue, mens den anden halvdel tilfalder eventuelle børn. Hvis ikke den førstafdøde ægtefælle havde børn, tilfalder hele arven den længstlevende ægtefælle.

For at sikre hinanden bedst muligt kan det være nødvendigt at oprette et testamente eller justere pensions- og forsikringsforhold.

Gensidig forsørgelsespligt

Som ægtefæller har I en gensidig forsørgelsespligt, hvilket betyder, at I forventes at bidrage til hinandens økonomiske forsørgelse, hvis der er en betydelig forskel i indkomst eller økonomisk behov. Dette kan få betydning, hvis den ene part mister sit arbejde eller modtager visse offentlige ydelser, hvor ægtefællens indkomst kan påvirke retten til støtte.

Ægteskab og død - Hvad sker der?

Når en ægtefælle går bort, påvirkes den efterladte ikke kun følelsesmæssigt, men også juridisk og økonomisk. Arvereglerne sikrer, at længstlevende får en del af afdødes formue, men der kan også opstå situationer, hvor kreditorer har krav på en andel.

Hvis boet efter den førstafdøde ægtefælle skiftes, sker der først en opløsning af ægteskabet. Såfremt der ikke er oprettet en ægtepagt, medfører det, at jeres formue skal deles lige og dermed tilhører halvdelen af formue dødsboet efter den førstafdøde ægtefælle. 

Med andre ord: Hvis din ægtefælle går bort og har mere gæld end aktiver, mens du har flere aktiver end gæld, kan du risikere at skulle afgive halvdelen af din egen formue til dødsboet.

For at undgå økonomiske overraskelser kan det være en god idé at overveje juridiske løsninger som testamente og ægtepagt, der kan sikre den længstlevende bedst muligt.

Få hjælp til ægteskab

Ægteskab er en vigtig beslutning, både følelsesmæssigt og juridisk. For at sikre, at I træffer de rette beslutninger om økonomi, formueforhold, arv og forsørgelse, kan det være en god idé at søge professionel rådgivning. Dette gælder især, hvis I ønsker at oprette særeje gennem en ægtepagt, justere jeres pensionsordninger eller tage højde for andre juridiske aspekter, der kan sikre jer begge bedst muligt.

Hos Håkonsson Advokater er vi eksperter i familieret og kan hjælpe jer med at forstå de juridiske konsekvenser af ægteskab og sikre, at I træffer de bedste beslutninger for jeres fremtid.

Gå tilbage