Ægtepagt: Sådan beskytter du dine aktiver ved ægteskab

En ægtepagt er et juridisk dokument, der kan have stor betydning for, hvordan og hvad ægtefæller skal dele i tilfælde af skilsmisse eller separation. Uanset om I ønsker at holde arv uden for delingen, oprette særeje for et bestemt aktiv eller på anden måde fastlægge klare regler for, hvordan der skal deles ved en eventuel skilsmisse, er en ægtepagt et vigtigt redskab. Den kan give tryghed for begge parter og forebygge konflikter i fremtiden.

Men hvad indebærer en ægtepagt, og hvornår giver det mening at lave en? I denne artikel guider vi dig igennem de vigtigste aspekter.

Hvad er en ægtepagt?

En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefæller eller kommende ægtefæller, hvor det fastsættes, hvordan ægtefællernes formue skal deles ved ægteskabets ophør. Ægtepagten bruges oftest til at aftale særeje, som sikrer, at specifikke aktiver eller ejendele ikke skal indgå i delingen ved separation, skilsmisse eller dødsfald.

Som udgangspunkt får man som ægtefæller delingsformue (tidligere fælleseje), når man indgår ægteskab. Det betyder, at alt, hvad man som ægtefæller hver især ejer, skal deles ligeligt ved en eventuel skilsmisse, medmindre andet er aftalt. Med en ægtepagt kan I vælge at fravige disse regler, og ægtepagten kan tilpasses jeres individuelle behov.

Ægtepagten skal underskrives af begge parter og tinglyses i Personregisteret for at være gyldig. Processen omkring oprettelsen af en ægtepagt kræver derfor både, at ægtefællerne nøje overvejer deres ønsker og også ofte får juridisk bistand for at sikre, at ægtepagten rent faktisk opfylder disse ønsker og er gyldigt oprettet.

Hvornår er en ægtepagt en god idé?

Man skal typisk oprette en ægtepagt, hvis man ikke ønsker, at alt, hvad man hver især ejer og senere måtte erhverve, skal indgå i delingen ved ægteskabets ophør. Kort sagt, hvis man ønsker, at ”noget” ikke skal indgå i delingen. 

For så vidt angår pensionsopsparinger, der som hovedregel automatisk holdes uden for delingen, kan man dog i en ægtepagt også bestemme, at visse af ordningerne skal indgå i delingen ved ægteskabets ophør. 

Der kan være mange gode grunde til at lave en ægtepagt, men her er nogle typiske situationer, hvor vi anbefaler, at man overvejer at oprette en ægtepagt:

• Den ene af jer har en betydelig større formue end den anden. 
• Den ene af jer har mere gæld end aktiver og er insolvent. 
• En af jer eller begge har egen virksomhed eller er medejer af en virksomhed. 
• Den ene af jer har, som følge af barselsorlov eller arbejde på nedsat tid, en væsentlig mindre pensionsopsparing end den anden. 
• I ønsker at dele jeres pensioner lige ved ægteskabets ophør. 
• Den ene af jer eller begge har modtaget arv eller gave, som I ikke ønsker skal indgå i delingen. 

En ægtepagt kan være et værdifuldt redskab til at skabe tryghed og klare rammer for den økonomiske deling ved ægteskabets ophør.

Hvad koster en ægtepagt?

Hos Håkonsson Advokater starter prisen for en ægtepagt ved 4.000,00 kr. inkl. moms. I mange tilfælde vil den endelige pris også være 4000,00 kr. inkl. moms, men har man særlige eller komplicerede ønsker, kan prisen variere.

Hertil kommer tinglysningsafgiften til staten, som i 2025 udgør kr. 1850,00. 

Det vil typisk være muligt at afklare jeres ønsker ved første samtale, så kontakt os og få en præcis vurdering af prisen baseret på jeres situation. Alternativt kan I læse mere om vores priser på denne side.

Hvad kan man aftale i en ægtepagt?

En ægtepagt giver mulighed for, at I ud fra jeres konkrete situation kan bestemme, hvordan jeres formuer skal deles ved ægteskabets ophør i tilfælde af skilsmisse, separation eller dødsfald. 

I en ægtepagt skal man som udgangspunkt tage stilling til, hvad/hvor meget der skal være særeje (særejets omfang), og hvilken form for særeje man ønsker (særejetype).

Særejetyper

Ægtefæller kan selv beslutte, hvilken type særeje man ønsker i ægtepagten, og der findes overordnet følgende former for særeje:

• Skilsmissesæreje medfører, at I som ægtefæller ikke skal dele jeres formue i tilfælde af skilsmisse.
  Man skal dog være opmærksom på, at skilsmissesæreje bliver delingsformue, når den første af ægtefællerne går bort. Det betyder, at ægtefællernes formuer skal deles i tilfælde af død, hvilket kan være til ulempe for den længstlevende ægtefælle.
  Dette kan eksempelvis være en ulempe for den længstlevende, i det tilfælde at førstafdøde har en stor gæld. Det anbefales derfor, at man i stedet vælger ”kombinationssæreje”.
• Fuldstændigt særeje medfører, at alt, hvad man ejer ved ægteskabets indgåelse eller senere erhverver, er særeje og ikke skal deles i tilfælde af separation, skilsmisse eller død. 
  Den længstlevende af jer vil dog fortsat arve af særejet, og fordelingen af arven kan kun ændres ved at oprette et testamente.
  Man skal være særligt opmærksom på, at den længstlevende ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo, efter den anden er gået bort, hvis der er oprettet en ægtepagt om fuldstændigt særeje.
  Boet skal i det tilfælde altid skiftes med den førstafdødes børn.
• Kombinationssæreje, som er en kombination af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Det betyder, at jeres formue vil være særeje i tilfælde af skilsmisse eller separation, men når én af jer dør, er den førstafdødes formue delingsformue, mens den længstlevendes særeje er fuldstændigt særeje. Ægtefællerne skal derfor ikke dele formuen ved skilsmisse, og den længstlevende ægtefælle skal heller ikke dele sin formue i tilfælde af dødsfald.
  Denne type særeje tilgodeser den længstlevende ægtefælle.

Hvilken form for særeje bør I vælge?

Valget af særeje afhænger af jeres økonomiske forhold og fremtidige ønsker.

Ægtepagt med fuldstændigt særeje

En ægtepagt med fuldstændigt særeje medfører, som nævnt ovenfor, at særejet ikke skal deles i tilfælde af skilsmisse eller død. 

Det kan være en fordel, hvis man har børn hver for sig og ønsker, at hele ens formue tilfalder egne børn, eller at man i øvrigt ikke ønsker at tilgodese sin ægtefælle ved død. I det tilfælde skal ægtepagten også suppleres af et testamente.

Kombinationssæreje

Kombinationssæreje kan være et godt valg for par, der ikke ønsker at dele ved en skilsmisse eller separation, men gerne vil tilgodese hinanden i tilfælde af død. 

Kombinationssæreje sikrer, at den længstlevende ægtefælle har mulighed for at sidde i uskiftet bo og at længstlevendes formue ikke skal indgå i delingen ved ægteskabets ophør. 

På den måde tilgodeser en ægtepagt om kombinationssæreje den længstlevende ægtefælle.

Skilsmissesæreje

Det anbefales, at man vælger særejetypen ”kombinationssæreje” i stedet for skilsmissesæreje. 

Hvor meget skal være særeje?

Når man udarbejder en ægtepagt, er det vigtigt at overveje særejets omfang og beslutte, hvad og hvor meget der skal være særeje. Der er flere muligheder, afhængigt af jeres ønsker og behov:

Særeje om alt

Denne løsning indebærer, at alle nuværende og fremtidige aktiver er særeje. Det er den mest omfattende form og sikrer, at hvad der er ”mit er mit” og ”dit er dit”. Der er således ikke tvivl om, hvad der er omfattet af ægtepagten.

Det er også muligt at bestemme, at alt, bortset fra et bestemt beløb, skal være særeje.

Særeje om alt, man ejer ved ægteskabets indgåelse

En anden mulighed er at begrænse særejet til at omfatte alt, hvad man ejer på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. Det vil betyde, at fremtidige erhvervelser fortsat indgår i formuefællesskabet og delingen. 

Dette valg kan være relevant, hvis der er stor forskel på jeres formuer ved ægteskabets indgåelse, men I ønsker, at alt, der opbygges under ægteskabet, deles.

Særeje om bestemte aktiver eller beløb

Det er også muligt at afgrænse særejet til specifikke genstande eller en pengesum. Eksempelvis kan en virksomhed, ejendom eller arvestykker gøres til særeje, mens resten af formuen deles. Alternativt kan en brøkdel af formuen være særeje, fx 80 %, mens de resterende 20 % indgår i fællesboet.

Særeje kun om arv eller gave

Hvis der er et ønske om at undtage arv eller gaver fra deling, kan særejet begrænses til disse aktiver.

Særeje om bestemte aktiver eller beløb

Det er også muligt at afgrænse særejet til specifikke aktiver eller en pengesum. Eksempelvis kan en virksomhed, en ejendom eller eksempelvis 200.000 af ens formue gøres til særeje.

Særeje om en brøkdel/procentdel af ens formue

Herudover kan man bestemme, at eksempelvis 80% af ens formue skal være særeje, mens de resterende 20% skal være delingsformue.

Tidsbegrænsning eller aftrapning

Det kan i en ægtepagt også bestemmes, at særejet skal være tidsbegrænset eller løbende aftrappes i en periode på eksempelvis 15 år.

Hvornår skal man lave en ægtepagt?

Man kan selv vælge om man vil oprette en ægtepagt før ægteskabets indgåelse og under ægteskabet. 

Det kræver enighed mellem ægtefællerne at indgå en ægtepagt. Det kan derfor være en god ide at have taget stilling til, om der skal oprettes en ægtepagt allerede før ægteskabets indgåelse, idet man ellers automatisk har formuefællesskab. 

Det kan være, at behovet for en ægtepagt først opstår under ægteskabet, og nogle særlige relevante situationer kan være:

• Hvis en af jer modtager en betydelig arv eller gave. 
• Hvis en af jer opretter en virksomhed eller bliver medejer af en virksomhed.
• Hvis en af jer erhverver fast ejendom, som ikke skal indgå i delingen.
• Hvis I, efter at I har fået børn, har indrettet jer således, at en af jer har været på deltid eller barsel, og dette har medført, at den ene af jer har en væsentligt mindre pensionsopsparing.

Det er en fordel at handle i god tid og med rådgivning fra en advokat, så I kan sikre, at aftalen afspejler jeres ønsker og samtidig overholder lovgivningen.

Hvornår er en ægtepagt gyldig?

For at en ægtepagt er juridisk gyldig, skal den opfylde følgende betingelser:

• Skriftlighed: Ægtepagten skal udarbejdes skriftligt og underskrives af begge parter.
• Underskrives af begge parter: For at ægtepagten er gyldig, skal begge ægtefæller være enige om indholdet og underskrive ægtepagten.
• Tinglysning: For at være gyldig skal jeres ægtepagt tinglyses i Personbogen.

Indholdet af ægtepagten skal i øvrigt også overholde gældende lovgivning, herunder kravene for specifikation af særeje, for at være gyldig. Hvis det ikke er tilfældet, risikerer man, at hele ægtepagten eller dele af den bliver anset for ugyldig og tilsidesat. 

Det kan netop af den grund være en god idé at få juridisk bistand i forbindelse med oprettelsen af ægtepagten.

Hvordan ophæves en ægtepagt?

Hvis I ønsker at ændre eller ophæve en ægtepagt, skal dette gøres ved at oprette en ny ægtepagt. Det er vigtigt at følge de juridiske procedurer for at sikre, at ændringen eller ophævelsen er gyldig. 

Ophævelse eller ændring af en ægtepagt kan være relevant, hvis jeres økonomiske situation ændrer sig, eller hvis I eksempelvis efter længere tids ægteskab finder, at der ikke længere er behov for, at noget skal holdes uden for delingen.

Den nye ægtepagt, som kan ophæve eller erstatte den eksisterende ægtepagt, skal også tinglyses i Personbogen.

Få hjælp fra en advokat

At udarbejde en ægtepagt kræver kendskab til og forståelse af de gældende regler. En advokat kan hjælpe med at sikre, at ægtepagtens indhold rent faktisk imødekommer jeres ønsker, så ægtepagten får den ønskede virkning.

Hos Håkonsson Advokater tilbyder vi rådgivning, der er skræddersyet til jeres behov. Vi hjælper med at afklare jeres ønsker og rådgiver om, hvad der, ud fra de gældende regler, er bedst for jer.

Med en advokat kan I undgå fejl, som kan føre til, at ægtepagten ikke får den ønskede virkning eller ikke er gyldigt oprettet. Hvis du ønsker professionel hjælp til at udarbejde en ægtepagt, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale.

Gå tilbage