Ugifte samlevende

Hvilke regler gælder for dig og din samlever?

Når to mennesker vælger at leve sammen uden at være gift, opstår der ofte spørgsmål om de juridiske rettigheder, der følger med samlivet. Uanset om man har boet sammen i et par år eller mange år, er det vigtigt at forstå, hvilke rettigheder og pligter man har i forhold til arv, formue og andre områder, der kan få betydning, hvis parterne går fra hinanden, eller hvis en af parterne går bort.

Som ugifte samlevende er man ikke automatisk omfattet af de samme rettigheder som ægtefæller, og det kan have konsekvenser, hvis der ikke er taget de rette forholdsregler. At være opmærksom på de juridiske forskelle og tage de nødvendige skridt til at beskytte sig selv og sin samlever, kan være essentielt for at sikre, at ens ønsker bliver opfyldt, både under samlivet og ved samlivets ophør.

Hvad er en samlever?

En samlever er en person, der lever sammen med en anden i et forhold, men som ikke er gift. For mange er der tale om et såkaldt "papirløst samliv". I Danmark anses man som samlevende, når man er i et samlivsforhold, der generelt set kan føre til et ægteskab efter dansk ret, og der er etableret en fælles husstand.

Det er vigtigt at forstå, at dét at være samlever ikke automatisk giver de samme rettigheder, som gælder for ægtefæller. For eksempel har samlevende ikke gensidig arveret, og der etableres heller ikke formuefællesskab.

Man kan som ugifte samlevende oprette et testamente, en samlivskontrakt eller samejeoverenskomst, hvis man ønsker at sikre sig i tilfælde af død eller samlivets ophør.

Der er som udgangspunkt ingen lovregler, som regulerer forholdene for ugifte samlevende. Det kan derfor være en god idé at få professionel rådgivning for at sikre, at ens interesser er beskyttet.

Hvornår anses man som samlevende?

I Danmark betragtes man som samlevende, når man bor sammen og har et samliv, der svarer til et ægteskabslignende forhold. Det betyder, at parterne skal have etableret en fælles husstand, hvor de begge bidrager til den daglige husførelse og økonomi.

Det er vigtigt at understrege, at man ikke nødvendigvis behøver at være i et romantisk papirløst forhold for at blive betragtet som samlevende. Man kan anses som samlevende selvom man er kærester eller venner. Det afgørende aspekt er, om man lever i et samværsforhold der kan sidestilles med et ægteskab, og et delt ansvar for de økonomiske og praktiske aspekter af livet sammen.

Det er vigtigt, at samlivet ikke blot er baseret på sporadisk samvær, men på en fast og stabil opdeling af ansvar og forpligtelser i hjemmet. Det er ikke et krav, at parterne skal hjælpe hinanden økonomisk. Man kan også betragtes som samlevende, hvis en samlevende hjælper med praktiske ting i hjemmet.

Regler for ugifte samlevende i forhold til et ægteskab

I Danmark skelnes der juridisk mellem at være gift og ugift samlevende. Selvom ugifte samlevende ofte deler mange praktiske og økonomiske forpligtelser, er der flere juridiske forskelle, som adskiller dem fra personer, der juridisk har indgået ægteskab. Det er vigtigt at være opmærksom på disse forskelle, især når det gælder rettigheder som arv, formue og forsørgelse.

Ingen formuefællesskab

En af de væsentligste forskelle mellem samlevende og ægtefæller er, at der for samlevende ikke etableres formuefællesskab. Det betyder, at hver part ved et samlivsophør kan udtage egen formue og at der ikke skal ske ligedeling, som ved en skilsmisse mellem ægtefæller.

Samlevende skal kun dele aktiver, hvis de ejes i sameje, eksempelvis en ejendom eller hvis man aktivt har lavet en aftale om deling, fx gennem en samlivskontrakt. Hvis forholdet ophører, er udgangspunktet altså, at fordelingen af aktiver sker på baggrund af, hvem der ejer genstanden, kontoen, køretøjet eller ejendommen.

Ingen gensidig arveret

Ægtefæller har som udgangspunkt gensidig arveret, hvilket betyder, at hvis en af parterne dør, arver den efterladte automatisk sin ægtefælle, hvis der ikke er oprettet et testamente, der siger andet.

Samlevende arver derimod ikke hinanden, medmindre det er bestemt i et testamente. Uden et testamente vil den efterladte samlever altså ikke arve noget af den afdødes formue.

Ingen gensidig forsørgerpligt

Ægtefæller har en gensidig forsørgerpligt, hvilket betyder, at de er forpligtede til at forsørge hinanden økonomisk i tilfælde af sygdom, skilsmisse eller andre særlige forhold. Samlevende har ikke den samme forsørgerpligt over for hinanden.

Ingen ret til ægtefællebidrag

En anden væsentlig forskel mellem samlevende og ægtefæller er retten til ægtefællebidrag. Ved skilsmisse kan ægtefæller have ret til økonomisk støtte fra den anden ægtefælle, hvis der er behov for det, og hvis den ene part har en væsentlig økonomisk fordel af ægteskabet.

Samlevende har ikke denne ret. Det betyder, at de ikke automatisk kan kræve bidrag fra deres samlever, hvis forholdet ophører, medmindre der er indgået særlige aftaler om dette.

Flere muligheder efter 2 års samliv eller ved fælles børn.

Parterne kan til hver en tid udarbejde testamente, hvor de tilgodeser hinanden. Når man har boet sammen i to år eller venter barn/har et barn sammen, er der mulighed for at oprette et ”udvidet samlevertestamente”, som giver den længstlevende samlever rettigheder, som ellers kun er forbeholdt ægtefæller.

Herudover vil samlevende på nogle pensions- og forsikringsordninger automatisk anses som ”nærmeste pårørende” og dermed begunstigede efter 2 års samliv. Det er dog vigtigt at tjekke op på hver enkelt ordning og dennes begunstigelsesklausuler.

Testamente og samlevende

Som ugifte samlevende kan det være særligt vigtigt at sikre sig økonomisk og juridisk i tilfælde af den ene parts bortgang. Uden de samme automatisk gældende rettigheder som ægtefæller, kan et testamente sikre, at den længstlevende samlever arver efter den førstafdøde på de ønskede vilkår.

Udvidet samlevertestamente

For at kunne sikre hinanden arveret som samlevende, har I mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente. Dette testamente stiller jer, som nævnt ovenfor, så tæt på at være ægtefæller som muligt.

Hvis førstafdøde efterlader sig børn, kan arvebrøken til den længstlevende samlever forøges til 87,5% i et udvidet samlevertestamente. Før man har boet sammen i to år eller har barn sammen, kan man maksimalt testere 75% til den længstlevende samlever, hvis førstafdøde efterlader sig barn/børn. Herudover har den længstlevende samlever ret til suppleringsarv.

Ugifte samlevende kan dog ikke til at sidde i uskiftet bo og der er heller ikke mulighed for at indgå aftale om det.

Herudover vil ugifte samlevende også forsat skulle betale boafgift (15%) af arven efter hinanden.

For at et udvidet samlevertestamentet får gyldighed ved førstafdødes død, er der dog flere betingelser, som skal være opfyldt. Det er et krav, at man på tidspunktet for førstafdødes død lever sammen på fælles bopæl og:

• Venter eller har haft et fælles barn, eller 
• Har levet sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold de sidste to år. 
• I skal opfylde ægteskabsbetingelserne og have mulighed for at indgå ægteskab.
• Der må ikke være oprettet et tidligere udvidet samlevertestamente, som ikke er tilbagekaldt.

Samlevertestamente

Hvis I ikke opfylder betingelserne for et udvidet samlevertestamente, kan I stadig begunstige hinanden ved at oprette et samlevertestamente.

Hvis ingen af jer har børn, kan I bestemme, at den længstlevende af jer skal arve alt efter den førstafdøde. Hvis I efterlader jer børn, skal børnene som minimum modtage deres tvangsarv.

Tvangsarven til børnene udgør 25 % af arven efter den førstafdøde. I et almindeligt samlevertestamente, kan man derfor maksimalt testere 75% til den længstlevende samlever.

Vigtigheden af testamente for samlevende

Uanset om I vælger et udvidet samlevertestamente eller et almindeligt samlevertestamente, kan det være en god idé at få oprettet et testamente, hvis I er samlevende.

Et testamente kan sikre, at den længstlevende samlever arver efter den førstafdøde og ikke står i en økonomisk vanskelig situation efter den førstafdødes bortgang.

Hvis ugifte samlevende går fra hinanden

Hvis ugifte samlevende går fra hinanden, er der ingen lovbestemte regler om deling af formue, som der er ved skilsmisse mellem ægtefæller. Hver part beholder som udgangspunkt sine egne værdier/aktiver, medmindre der er indgået en samlivskontrakt. Har man købt bolig sammen, kan der opstå tvister om, hvem der har ret til at blive boende, og hvordan værdien skal fordeles, men dette kan reguleres i en samejeoverenskomst.

Hvis parret har fælles børn, har man fortsat fælles forældremyndighed selvom man går fra hinanden, medmindre andet aftales. Det betyder, at begge forældre fortsat har ansvar for barnets opdragelse og beslutninger om barnets liv - også selvom barnet bor hos den ene forælder. Er der uenighed om samvær eller bopæl, skal man starte en sag ved Familieretshuset.

Få juridisk rådgivning og hjælp til testamente

Det er som ugifte samlevende vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er lovregler, som regulerer forholdene omkring arv og samlivsophør. Det skyldes, at man selv skal foretage sig noget aktivt i form af oprettelse af testamente og/eller en samlivskontrakt for at sikre sig selv og sin samlever.

Da ugifte samlevende ikke har samme rettigheder som ægtefæller, kan man ellers komme til at stå i en sårbar situation, hvis forholdet ophører, eller hvis en af parterne går bort. Det er derfor en god idé at søge professionel rådgivning for at forstå, hvordan lovgivningen gælder for netop jeres situation.

Hos Håkonsson Advokater har vi stor erfaring med at rådgive samlevende om deres rettigheder og muligheder, herunder udarbejdelse af testamenter. Vi hjælper jer med at oprette et udvidet samlevertestamente eller et almindeligt samlevertestamente, der kan sikre, at jeres formue og rettigheder bliver håndteret i overensstemmelse med jeres ønsker.

Gå tilbage