Patientskader og patienterstatning

Patientskader kan opstå som følge af en behandling eller fejldiagnose i det danske sundhedssystem, hvor patienten kan kræve sin personskade i erstatning. Dette gælder uanset, om der er begået en fejlbehandling eller ej – så længe der blot er blevet påført merskade i forhold til den lidelse, som der i første omgang skulle behandles for. 

Her på siden kan du læse om:

• Hvad er en patientskade?
• Hvordan vurderes en skade?
• Hvordan søger man erstatning for fejlbehandling?
• Hvilke anmeldelsesfrister skal man være opmærksom på?
• Hvilke klage- og ankemuligheder er der?
• Advokat med speciale i patientskader

Hvad er en patientskade?

Patientskader er skader, der opstår som følge af komplikationer i behandling udført af en autoriseret sundhedsperson eller en medhjælper under sundhedspersonens ansvar. Der skelnes overordnet mellem to typer patientskader:

• Behandlingsskader: Skader, der skyldes forkert, manglende, utilstrækkelig eller forsinket behandling.
• Lægemiddelskader: Skader, der skyldes sjældne eller alvorlige bivirkninger fra medicin.

Hvis du har fået en patientskade, kan du have ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, tab af erhvervsevne, varigt mén, helbredelsesudgifter eller svie og smerte.

Er du i tvivl, om du har været udsat for en patientskade? Kontakt os og lad os hjælpe dig videre.

Hvordan vurderes en skade?

Når en skade vurderes, anvendes der regler fra Klage- og Erstatningsloven, hvor de tre mest anvendte regler er: 

• Specialistreglen: Den behandling, man har modtaget, skal altid svare til den bedste behandling man kan forvente hos en erfaren specialist. Ud fra en second opinion fra en kvalificeret læge på området vurderes det, om indgrebet, operationen eller behandlingen har været uforsvarligt udført eller om skaden var uundgåelig. Denne regel dækker også over sager om forkert diagnose, forkert behandling eller forsinket diagnose. Alle skader vurderes som udgangspunkt ud fra specialistreglen. 
• Rimelighedsreglen: Der foretages en vurdering af, om komplikationerne, der er opstået under sygdomsforløbet, går ud over, hvad en patient i forvejen må kunne tåle. Jo mere alvorlig en sygdom er, jo større følger af behandlingen skal man også tåle.
• Apparatureglen: Personer, som har lidt skade grundet fejl ved røntgenapparat, sprøjter eller lignende medicinsk udstyr, kan tildeles erstatning ud fra denne regel. 

Som udgangspunkt kan man få erstatning efter patienterstatningsreglerne, hvis der enten er sket fejl i forbindelse med behandling eller behandlingsresultatet er ringere end forventeligt.

Hvordan søger man erstatning for fejlbehandling?

Patientskadede personer skal først og fremmest anmelde skaden og søge erstatning ved Patienterstatningen, som er et offentligt organ, der behandler og udbetaler erstatning ved patientskader. Denne proces kan være lang og tung, hvorfor vi anbefaler, at man rådfører sig med en advokat, der har erfaring inden for patienterstatning.

Der er nemlig flere ting, som er afgørende for, om du får medhold i din patienterstatningssag, hvorfor det kan være en god idé at søge advokathjælp fra start. Her gælder eksempelvis frister for anmeldelsen, klage- og ankemuligheder af afgørelsen, udfordringer i forbindelse med inhabilitet samt andre betingelser for patienterstatning.

Hvilke anmeldelsesfrister skal man være opmærksom på?

Man skal anmelde en patientskade indenfor 3 år efter man har opdaget, at behandlingen har forårsaget en skade. Hvis man ikke har mistanke om, at man har lidt en skade, så er fristen 10 år. Hvis man ikke anmelder skaden indenfor denne tidsramme, så har man i langt de fleste tilfælde mistet muligheden for at få erstatning.

Hvis du er i tvivl om du skal anmelde en patientskade og søge erstatning, så er du velkommen til at kontakte os.

Hvilke klage- og ankemuligheder er der?

Hvis du ikke har fået medheld i sagen, kan Patienterstatningens afgørelse påklages til Patientskadeankenævnet.

Hvis man har fået tilkendt erstatning, men er utilfreds med erstatningens størrelse, skal man være forsigtig med at klage til ankenævnet. Det betyder nemlig i første omgang at udbetalingen stilles i bero - og det kan i sidste ende betyde, at man helt mister den erstatning, man er tilkendt. Det er vigtigt at overveje, hvilke afgørelser man vælger at klage over, da det ikke altid kan betale sig.

Er du i tvivl, om du skal klage? Vi kan rådgive dig om, hvornår du bør klage og hvilke risici, der er forbundet med det.

Advokat med speciale i patientskader

Ved at involvere en advokat i sagen kan du forbedre dine erstatningsmuligheder og sagens erstatningsbeløb samt sikre, at alle væsentlige detaljer og forhold, relateret til sagen, bliver taget til overvejelse. På den måde får du de bedste forudsætninger for erstatningssagen. 

Der er flere muligheder for erstatninger, som kan afdækkes af en professionel vurdering af din sag, herunder: 

• Tabt arbejdsfortjeneste
• Varigt mén
• Erhvervsevnetab
• Svie og smerte
• Helbredelsesudgifter og andet tab
• Forsørgertabserstatning.

Der er generelt gode odds for at modtage erstatning ved patientskader, da cirka 35 % i dag får medhold i deres sag. Det kræver dog medicinsk indsigt samt erfaring med særlige bevisprincipper, som skal klarlægges ved patientskade erstatning.