Advokat med speciale i arveret og testamente

Har du ikke oprettet et testamente, fordeles arven som udgangspunkt efter arvelovens regler. Det medfører, at arven fordeles med halvdelen til dine børn og halvdelen til din ægtefælle. Konsekvensen af det kan være, at den længstlevende ægtefælle, skal udrede en stor del af den samlede formue til børnene og eksempelvis ikke kan betale for at blive boende i hjemmet. 

Denne problematik er velkendt hos mange, men alligevel er et testamente en ting, som mange udskyder eller nedprioriterer. Vores anbefaling er dog, at man får lavet et testamente, hvis man vil sikre sine børn og ægtefælle bedst muligt i tilfælde af dødsfald. 

Et testamente kan være svært at gennemskue, og der findes forskellige regler afhængigt af din civilstatus; er du eksempelvis gift med eller uden børn, samlevende eller lever under andre familieforhold, så gælder særskilte betingelser i forhold til arveretten. 

Hos Håkonsson Advokater er vi specialister i arveret og vi står klar med rådgivning om bl.a. arveloven, testamenter og arveafgift. Vi kan hjælpe dig med at oprette testamenter, der tilgodeser dine ønsker og behov, uanset din situation.

Kontakt os

Her på siden kan du læse om:

• Hvad siger arveloven?
• Friarven versus tvangsarven
• Hvem arver ikke efter arveloven?
• Hvad kan et testamente gøre?
• Hvornår bør man lave et testamente?
• Hvad koster det at lave testamente?
• Få professionel hjælp og rådgivning

Hvad siger arveloven?

I den danske arvelov bliver arvingerne opdelt i tre klasser:

Første arveklasse består af afdødes børn og ægtefælle. Arven vil blive fordelt ligeligt, således at ægtefællen vil arve halvdelen og afdødes børn vil arve den anden halvdel. Svigerbørn og stedbørn er ikke arvinger ifølge loven, men børn, der er adopteret efter 1.10.1972, ligestilles med biologiske børn og er arvinger. Hvis et af børnene er døde, arver vedkommendes børn andelen.

Hvis man ikke efterlader sig en ægtefælle, arver børnene hele arven og omvendt. Ægtefællen har ret til at vælge at sidde i uskiftet bo, hvis afdøde hverken efterlader dig fuldstændigt særeje eller særbørn. Det fælles bo vil således først deles, når den længstlevende ægtefælle enten gifter sig igen eller dør. Såfremt den afdøde efterlader sig særbørn, skal disse give samtykke til at den længstlevende kan sidde i uskiftet bo.

Hvis der ikke er arvinger i 1. arveklasse, går arven videre til 2. arveklasse.

Anden arveklasse består af forældre, søskende og nevøer/niecer. Arven fordeles således, at hver forælder arver halvdelen. Hvis en eller begge af forældrene er gået bort, går arven videre til forælderens børn, dvs. søskende/halvsøskende. Er en af søskende gået bort, går dennes andel af arven videre til den pågældendes børn, dvs. niecer/nevøer. 

Hvis der ikke er arvinger i 2. Arveklasse, går arven videre til 3. Arveklasse.

Tredje arveklasse består af bedsteforældre, far- og morbrødre, fastre og mostre, Arven fordeles således, at hvert par af bedsteforældre arver halvdelen. Hvis et eller begge par af bedsteforældre er gået bort, arver deres børn, dvs. den afdødes far- og morbrødre, fastre og mostre. Børn af far- og morbrødre, fastre og mostre er ikke arvinger efter arveloven. 

Hvis der ikke er arvinger i 3. arveklasse, går arven til Statskassen.

Friarven versus tvangsarven

Arveloven bestemmer, hvordan arven skal fordeles, men der er mulighed for at ændre fordelingen. Det kan man gøre ved at oprette et testamente i samarbejde med en advokat. Muligheden for selv at bestemme fordelingen af arven, begrænses dog af reglerne om tvangsarv. 

Tvangsarven er lovbestemt procentdel af arven, som skal tilfalde bestemte personer og det er ikke muligt at ændre på dette i et testamente. Din ægtefælle og dine børn anses som dine tvangsarvinger, og du kan derfor ikke gør dem arveløse. 

Efter den nugældende arvelov, som blev vedtages 1. januar 2008, udgør tvangsarven 1/4 af arven efter dig. Hvis du efterlader både ægtefælle og børn, vil de hver arve halvdelen af tvangsarven, dvs. 1/8 af arven efter dig. Du bestemmer selv over de resterende 3/4 af din samlede arv (friarven). Hvis du ikke har ægtefælle eller børn, kan du disponere over hele din arv ved testamente.

Tvangsarvinger kan også vælge at give afkald på arven. Det skal gives skriftligt til den, man ellers ville have arvet eller overfor skifteretten inden der tages stilling til, hvordan boet skal fordeles.

Hvis du sidder i uskiftet bo efter din ægtefælle og der ikke er oprettet et testamente, kan du som udgangspunkt disponere over 4/8 af fællesboet (delingsformuen). Din afdøde ægtefælles andel af fællesboet 4/8 vil tilfalde dennes arvinger efter loven.

Hvis du efterlader dig børn, vil du dog kun kunne disponere over 3/5 af fællesboet, idet 1/8 vil skulle tilfalde dine tvangsarvinger.

Hvem arver ikke efter arveloven?

I dag er der mange flere forskellige familietyper end tidligere, som eksempelvis en sammenbragt familie med både fælles børn og særbørn. Arveloven tager ikke højde for disse nye familiekonstellationer og der kan derfor opstå udfordringer omkring, hvorvidt arven automatisk fordeles, som ønsket. 

Det ses blandt andet ved, at særbørn ikke automatisk arver deres stedforælder og at fællesbørn vil i mange tilfælde vil stilles væsentligt bedre end særbørn fra tidligere forhold. Her skal det naturligvis bemærkes, at særbørnene også arver deres anden biologiske forælder. 

Det kan også give udfordringer for ugifte samlevende, da de ikke automatisk er arvinger efter hinanden, selvom de har et ægteskabslignende forhold. Dette kan kun ændres, hvis der oprettes et testamente. 

Hvad kan et testamente gøre?

Mange problematikker i forbindelse med arv og arvefordelingen kan undgås ved at oprette testamente. Et testamente sikrer, at dine ønsker bliver hørt og din formue, bliver fordelt som du ønsker. Testamentet kan indeholde bestemmelser, der tager højde for lige netop din konkrete situation og det kan i sidste ende afværge en bitter arvestrid i din familie.

Hvornår bør man lave et testamente? 

Hvis man har andre ønsker til arvens fordeling end, hvad der følger af arveloven og dens arveklasser (se ovenfor) skal man oprette et testamente. På den måde sikrer man, at ens formue bliver fordelt som man ønsker. 

Nedenfor er beskrevet nogle situationer, hvor det kan være relevant at oprette et testamente. 

Gift uden børn: Hvis man er gift uden børn, arver ægtefæller som udgangspunkt alt efter hinanden. Hvis I har særlige ønsker til, hvem der skal arve den længstlevende af jer, bør I oprette et testamente. Dette kan eksempelvis være, hvis I ønsker at tilgodese en velgørende forening eller et bestemt familiemedlem. 

Hvis I ikke opretter et testamente og I ikke efterlader jer arvinger i arveklasserne ved længstlevendes død, vil arven tilfalde staten. 

Gift med fælles børn: Hvis man er gift og har børn, deles arven med halvdelen til den længstlevende ægtefælle og halvdelen til børnene. Hvis I ønsker at sikre hinanden bedst muligt, kan I ved testamente bestemme, at den længstlevende af jer skal arve mest muligt og at børnene kun skal arve deres tvangsarv. 

Herudover har I muligheden for at bestemme, at børnene skal modtage arven som deres særeje. 

Såfremt I ikke ønsker, at arven efter den længstlevende af jer skal fordeles lige mellem børnene, men at et af børnene eksempelvis skal arve mindst muligt, vil I også skulle oprette testamente. 

Gift med fælles børn og særbørn: Hvis man er gift og har både fællesbørn og særbørn (børn fra tidligere forhold), er det kun de biologiske børn, der automatisk arver efter den længstlevende. Hvis I ønsker, at både særbørn og fællesbørn arver efter den længstlevende, skal der oprettes testamente. 

Sådanne testamenter kaldes typisk ”ligedelingstestamenter”.

Gift med særbørn: Hvis man er gift og begge ægtefæller har særbørn, er det kun ægtefællernes biologiske børn, arver efter den længstlevende. Hvis I ønsker, at både alle børnene arver efter den længstlevende, skal der oprettes testamente. 

Sådanne testamenter kaldes typisk ”ligedelingstestamenter”.

Ugift uden børn: Hvis man er ugift, men samboende, arver man ikke efter hinanden, uanset hvor mange år man har boet sammen. Med et testamente kan du selv bestemme, hvor meget samlever skal arve og hvem der ellers skal arve efter dig.

Ugift med fælles børn: Hvis man er ugift, men er samboende med børn, vil førstafdødes arv kun tilfalde vedkommendes barn/børn, og den længstlevende vil ikke arve. Med et testamente kan du både sikre børn og samlever.

Enlig uden børn: Hvis man er enlig uden børn og har særlige ønsker til, hvem der skal arve, bør man oprette et testamente. Dette kan eksempelvis være, hvis du ønsker at tilgodese en velgørende forening eller et bestemt familiemedlem. 

Hvis man ikke opretter et testamente og man ikke efterlader sig familie, vil arven tilfalde staten. 

Hvad koster det at lave testamente?

Hos Håkonsson Advokater har vi en fast pris på udarbejdelse af testamente, så du kan få ro i maven.

Vi rådgiver altid gerne om, hvilket testamente der passer lige nøjagtigt din situation og sørger for at udarbejde et testamente, der sikrer dine efterladte bedst muligt.

Få professionel hjælp og vejledning

Hos Håkonsson Advokater finder du dygtige og erfarne arveretsadvokater, der sidder klar til at rådgive dig om arveret og oprettelse af testamenter. Kontakt os for en uforpligtende samtale og hør mere om vores faste priser og andre ydelser.